Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Holdene næsten intakte – også det danske

27. september 2012 - skrevet af Lone

Kommer til Shogran og det danske hold er lidt mere intakt. Nu mangler vi kun Søren og Fernanda. De kommer om et par dage. Godt nok er der lige en detalje, at ingen af dem har fået deres cykler endnu…!?

Jeg føler mig efterhånden virkelig heldig. Siden flyet landede med os ni ryttere, er der kun syv af os, der har fået vores cykler med. Hannah og Louises skulle dog være heroppe nu. Det håber jeg. Så er vi da ni. Men resten mangler. Hollænderne, Tjekkerne, Danskerne, De Ungarske ryttere og ti engelske og nogle flere endnu. Det er altså virkelig skidt at være på et bjerg uden cykel.

Til Kawei (18.09.12)

27. september 2012 - skrevet af Lone

Ny morgen…det regner ikke…næsten ikke : ) Så skyller vi ikke væk i dag. Planen er at cykle ned af vejen til Kawei og op til Shogran. En asfalt tur på ca. 40 km og så 8 km. stejl stigning til sidst. Det kommer til at tage en time vil jeg tro. Altså de sidste 8 km. Resten er rullende bakker op og mest ned. Det skal blive fint at komme lidt ud.

Waiting for departure...

Vi hører, at en masse hold er ankommet i går til Shogran. Det betyder nok også de fire danske ryttere. Det bliver fint at møde dem.
Det er virkelig en fin tur. Asfalten er oven i købet nogenlunde jævn. Stenskredene der er havnet på vejen, er nemmere at komme forbi på cykler end det er i jeep. Har lyst til at køre ude på kanten. Resten af det løse, falder vel også ned på et tidspunkt. Det behøver bare ikke være lige nu.

Road in really good shape...

I forhold til sidste år, er der ikke forandret meget i forhold til vejarbejde. De reparerer stadig på store dele af strækningen. Jeg tror det er et uendelighedsprojekt. Der har åbenbart været lidt rystelser siden sidste år. Sneen og kulden har ødelagt lidt og så kom der så alt det her vand for et par uger siden. Det er hårde odds for logistikken i det her land.

The sun is on again, making it an easy ride...

Solen er tilbage, jeg nyder turen, får sludret med Abdullah, der kom i går aftes. Troede ikke han var med igen i år. Godt at se ham igen. Han er junior mtb champ de sidste par år, studerer arkitektur i Lahore og taler flydende engelsk. Vi har tid nok og smider cyklerne ind, for en fanta-pause,  inden stigningen.

Også her er vejen skyllet væk og repareret igen, siden sidst. Mindre asfalt, mere grus. Det er fint. Den er ikke så hård som jeg husker den. Det er faktisk kun de første 3 km. Der er rigtigt hårde. Så flader det lidt ud og så lidt igen til sidst. Fin stigning og fin træning.

Situationen lige nu (17.09.12)

27. september 2012 - skrevet af Lone

Vi har ingen tlf. signal og intet internet, så vi ved ikke meget om, hvad der foregår ude omkring. Vi er ikke uvidende om, at der mange steder er ret meget ballade pga den her film. Også her i landet. Da vi tog fra KMTs hus tæt ved Islamabad, fik vi af vide, at det kun var i de store byer der var usikkert at være.

For et par timer siden, fik vi trukket en af vagterne, (det var tilsyneladende den ældste af dem der tabte) hans kalashnikov og en chauffør ud af deres lur og fik startet en jeep op. Louise og Hannah ville vide om de får deres cykler at se igen. De dukkede ikke op i lufthavnen, da de kom, på de samme fly som os. De vil ringe til Leonie, fra KMT, som burde vide noget. For at få tlf signal, skal vi et pænt stykke op af vejen.

Telefonvagt, af Monika Rüther

Jeg tager med for at sende et par sms’er. Monika fra tyskland får først signal. Hun får ringet til sin mand derhjemme, der fortæller at det første de har sagt i radioen i dag, er at situationen i landet her, er spidset til. De har sagt, at man ikke skal opsøge steder med mange mennesker. Jeg kan fortælle, at udover tyve cykelryttere, er her kun fårehyrder, mange får og de politifolk der passer på os.
Ingen af os andre får signal, så al kommunikation går gennem Monicas tlf.

Sikkerheden er skærpet betydeligt. Ingen går nogen steder uden at have en bevæbnet vagt med sig.
Der har tidligere været afslutningsfest efter løbet et sted i nærheden af en sø ved Islamabad. Det er der ikke i år. Os der bliver tilbage efter løbet, bliver i bjergene. Det er fint med mig. Selvfølgelig er det mere sikkert, men det betyder også at vi kan komme ud at træne. Det ville ikke kunne lade sig gøre i byen.

Men så er der noget andet. Det er alt vandet. I sidste uge faldt så meget regn at der var stenskred og veje blev ødelagt. – lidt af det vi så på vej hertil. Vandet fortsætter nedad, klar nok, – og lander i byerne. Islamabad er tilsyneladende hårdt ramt med oversvømmelser. Det har nu regnet i 24 timer.

Vi har det fint her. Vi bor højt. Vi håber det bliver ved at være sådan på alle fronter.

I det grønne, med den grønne…: )

24. september 2012 - skrevet af Lone

Vågner til regn. Det har regnet hele natten. Cykelturen med hele flokken i dag, er aflyst. Vi er seks der trækker i regnjakker og hjelm, sætter os på cyklerne og tager op i bjerget på den her side af floden. En håndfuld politifolk i jeep følger efter. Floden har trukket en del vand i nat. Den er bredere og vildere at se på end i går. Sporet løber lidt langs floden og så går det opad.

Niner on top of the world...:

Our shadows in the jeep...

Rart at være afsted. Det er den fineste tur. Stejlt opad, med løse klippestykker et stykke tid og så bliver det til rullende bakker med skov omkring. Vender om da der ligger et træ på tværs af sporet og jeepen ikke kan komme længere. Hannah er stået på jeepen, fordi hendes lånte pakistan-cykel holdt op med at virke. Hun og Louise venter stadig på at deres egne cykler dukker op. Hun fryser da vi kommer til vendepunktet og fint at vende om. Vi er alle sammen gennemblødt og det begynder at blive en smule koldt for alle.

Nice rainy ride, by Mark Spratt

Vejen tilbage har nok bakker til at holde sig varm på, temperaturen er perfekt og det er den fineste natur. Kæmpe høje træer overalt. Grønt alle vegne og det går enten op eller ned der hvor man kigger hen.

Trees - tall ones!

Hannah's view from the jeep

Ingen steder er det fladt. Vand kommer fossende ned
alle vegne. Louise bremser med fødderne på jorden.
Begge hendes bremser er stået af. Hun hopper også i jeepen.
Med bremser er det en virkelig sjov tur tilbage. Fantastiske nedkørsler
de har på de her kanter.

Hvem er her…?

24. september 2012 - skrevet af Lone

En flok af os der er her...

Hele løbet har trukket 54 ryttere til sig fra rundt omkring i verden. Hele hold og løse ryttere. De løse ryttere udgør de blandede hold. Kvinderne bliver fordelt på de pakistanske hold, der ikke selv har kunne støve nogen op.
En lille flok gengangere fra sidste år. Slovakkerne, en håndfuld pakistanere og to englændere.  Hyggeligt at se folk igen. Den gode stemning har spredt sig. Vi bliver syv danskere. Keld, Jon, Tina og Tenna er fløjet fra DK i dag og kommer om et par dage. Søren og Fernanda kommer to dage før løbet starter. Lige nu er vi en 20 stykker. Deler værelse, – en kæmpe balsal med to englændere Louise og Hannah og tyskeren Monika. Vi kunne ha fået to værelser, da nogen tog herfra i går, men det er ret hyggeligt, så vi bliver hængende.

 

Hayes rules!

23. september 2012 - skrevet af Lone

Stopper i Kaghan og finder bremseolie. Tak til Hayes for at være så praktisk anlagt, at de kører på det samme væske som bilerne. Fås alle steder i Pakistan. Og resten af verden, stort set. Jeg har ikke taget bleedsæt med, men en af de andre ryttere har et shimanosæt. Jeg låner det med store forhåbninger om, at Hayes også har været så flinke at være kompatible med shimano. Det ER de!! Det virker. Jeg laver mine bremser, sender store smil til Hayes over at de har tænkt så klart, da de lavede dem og glæder mig til at køre mere nedad i morgen : )

Shopping for brake fluids in Kaghan

Søen og tilbage over Naran og Kaghan…

21. september 2012 - skrevet af Lone

På bagsædet af en jeep, op gennem Kaghan. Cyklen i en anden. Til højre før Naran og så op til foden af opkørslen. Cykel af, koldstarter opad og har i løbet af sekunder pulsen i zone 5. Kan mærke den forkølelse jeg gik ned med for et par dage siden og de 3200 meters højde, vi befinder os i. Det river lidt i lungerne, synes jeg. Men det er dejligt varmt og efter lidt tid lægger pulsen sig jævnt i zone 4. Kommer endda ned i 3, når det jævner lidt ud.

De store 29” hjul er perfekte til det her. Jeg er SÅ glad for min nye cykel. Den trækker op over det hele uden problemer. Løse sten, klippestykker, løst sand. Det hele. Kommer på toppen før jeg forventer det. Opkørslen var ikke så hård som jeg husker den. Skønt. Op på sporet rundt om søen, klipperne og…hmm…der hvor sporet var sidste år, er der nu en sø. Vader igennem iskoldt vand. Flere af os mødes ude på sletten på vej af sporet. Vi har været spredt på vej op af bjerget, men nu bliver der samlet sammen, snakket, grint, talt og diskuteret hvordan ruten ligger i forhold til sidst.

Gathering at the lake, by Monika Rüther

Sarmad and Mohammed

On my way down..

Smider cyklen udover kanten og så er det nedad. Det er en fabelagtig nedkørsel, men jeg tager det lunt, nu min forbremse jo ikke rigtigt virker. Bagklodserne bliver kørt til for alvor og holder op med at larme. Eller også bliver vandet bare brændt af som det kommer op. Nok nærmere det.

Riding south, avoiding the sheepcrowds...

Fortsætter hele vejen til hvor vi bor, på hotellet der ligner en stor alpehytte, lige på den anden side af floden. Dejlig tur. Rart at være på cyklen og rart med nogle km i benene. Selvom jeg er træt og højden kan mærkes, er benene overraskende gode. Det skal nok blive godt.

Så er det endelig snart…

21. september 2012 - skrevet af Lone

Tømmer cykelkufferten for stuff, ud med rammen, hjulene. Samler stumperne mens jeg gaber. Kom i seng ved 1 tiden efter flytur og syv timers køretur hertil. Det er som om jeg ikke har sovet helt nok endnu.
Cyklen virker…næsten. Bremsekablet til forbremsen er faldet af under transporten. Den er stendød. Det er lidt skidt at køre i bjerge uden den ene bremse. Men ok, resten virker.

Den grønne Niner kommer for første gang på ladet af en jeep. Pakket med en bunke andre cykler. Jeg fornemmer, at Jomfru ridsen er inden for rækkevidde.

The Green Niner Among friends, on the way to the mountain...

Tilbage i Pakinesien

19. september 2012 - skrevet af Lone

Cyklen er på ladet af en lastbil, ni ryttere er stuvet i en minibus. To mangler cykler…glad for at min er her. Varmen er tyk, trafikken er helt skør, det støver, køer alle vegne, æsler og mange mennesker. Det er helt som jeg husker det : ) Vi landede i Islamabad tidligere på dagen. Har været forbi Khurrams hus et par timer og nu på vej i bjergene. Vi har kørt i to timer. Har fire igen…eller fem…

Happy traffic in Islamabad

 Alle dytter, vejen er fuld af biler med ladet fyldt med mennesker. Får øje på en enkelt kvinde i  en minibus ind imellem.

Motorcykler med hele familier. Vi kører forbi et bryllup – en fyr skyder op i luften og jeg         hopper i sædet. Velkommen til Pakistan.

Rullende lysshow i den anden side af vejen. Lastbilerne har blinkende blå, røde, grønne lygter alle vegne.

 

En nøddebutik og fire barbarer på stribe. Allesammen med kunder der bliver løftet i næsen, lægger hovedet tilbage og får kniven for struben, bogstaveligt talt.
En mand tænder generatoren på altanen og lyset i familiens stue kommer til live. En en bus med trommespillende, syngende og dansende mænd kører ved siden af os et stykke tid. Noget bliver fejret for alvor.
Kører nu på 6. time og vi er godt oppe i bjergene. Blå skilte siger Landslidearea. Halvdelen af vejen er fyldt med nedfaldsbjerg. Det giver lidt hårde opbremsninger når vi kommer rundt om hjørnerne og der ligger klippestykker istedet for vej.

Out of town

Endelig dukker skolen op på højre side af vejen. Så er der en times kørsel igen. Her er trangt. Mine baller sover og alle varianter af måder at sidde på, er forlængst brugt op. En time endnu. Glæder mig til en lur, glæder mig til at sidde på cyklen og så er jeg glad for at køresyge ikke er en af de ting jeg bliver.
Glæder mig til at vågne op tidligt og få samlet cyklen. Turen går op til Lake Saiful imorgen. Langt og mest opad. Glæder mig! Trænger til at få rørt benene.

Billeder og mere historie kommer når der er net til det : ) (det kom der så nu…: )

Bjergene ligger bare der og venter : )

12. september 2012 - skrevet af Lone

Så er solcremen og hjelmen pakket. Cyklen står i sin taske og venter på at blive kørt i bilen. Nu mangler jeg bare at fejre min fars 70 års fødselsdag, inden flyet letter fredag morgen til Pakinesien og Himalaya. Har en uges tid, til at vænne mig til højderne, inden løbet går igang. Det skulle være nok. Glæder mig til et par uger med gode højdemeter, bjergsol, gode udsigter, gode folk, gode nedkørsler og højt til loftet.

Intentionen er at blogge dernede fra. I hvert fald et par billeder fra det fineste Himalaya kommer der. Hyg Jer så længe : )