Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Genoptræning Sydafrika

Øj, det bliver godt!

Tidlig morgen. Solen står allerede højt på himlen. Klokken er ellers ikke engang 6. Jeg lister ud, lukker døren så stille jeg kan, op på cyklen og triller ned af grusvejen og ud på asfalten. Til venstre mod Patensie. Til højre mod Baviaans Kloof.  Jeg tager højre og må se hvor langt jeg kommer. Jeg har glædet mig til det her længe. Luften er allerede varm, der er ikke en sjæl på vejen og det her er noget af det bedste jeg ved. Også selvom det bare er asfalt.

Se lige der, hva!

De mørkegrønne appelsinplantager fortsætter på begge sider af vejen indtil landskabet åbner op til den ene side og der er klippevæg til den anden. Tramper mig op af bjerget, mens jeg smiler over den gode vej, den gode temperatur til det lidt stive knæ og bare at være ude og tilbage på den cykel. Knæet er hævet, men det er mange gange bedre end for nogle dage siden og meget bedre end at forsøge at få det i gang i dansk morgentemperatur.

Der er vandrende folk på vej til arbejde. Det er ellers ferietid og de fleste har tvungen ferie. Gårdene bliver holdt kørende på mindste mandskab. Det de kalder for ”skeleton crew”. Så derfor traver der hist og her, et par stykker på vej afsted. De hilser alle sammen, mens jeg tænker om jeg også kan nå ned forbi dæmningen. Den er enorm. Sidst jeg var her, var den tom for vand. Nu er den fyldt op siger de.

Cyklen jeg efterlod for et par år siden hos Jansie og som jeg nu kan låner for nogle ugers tid

På vej på job…

Jeg rammer grusvejen og indkørslen til Baviaans Kloof, som er et kæmpe stort beskyttet naturområde. Der skal tilladelse til, men det varer lige nogle km. inden jeg når den port. Hele området er godt 200 km. hvis man vil igennem og ud på den anden side.  Jeg har før været 20-30 km oppe af stien som bliver til jeepspor og det kunne være fint at køre hele turen frem og tilbage. Det vil være med bivuaksæk og mad i rygsækken.

Morgentur…: )

Der er leoparder, gnuer, bøfler og næsten hele smøren. Men området er stort og der er ikke mange veje igennem, – vidst faktisk kun en, så mon ikke de fleste dyr holder sig langt fra stien, hvor også landmændene, kører frem og tilbage i deres firhjulstrækkere. Egentlig havde jeg en forhåbning om at kunne gøre det i næste uge. Men med de par timer jeg kan kører af gange, bliver det en kedelig tur. Det bliver en anden gang. Denne morgen, når jeg nogle km. op af grusstien og så vender jeg snuden hjemad igen. Forbi skiltet til dæmningen, som også må blive senere på ugen og mod huset på bakken og morgenkaffe. Det bliver til 1½ time. Det er ikke langt, men jeg er stadig bare glad i låget over at være tilbage på cyklen. Endelig kan jeg komme i gang med at træne igen. Oven i købet med udsigt til at komme ud i varmen, mange gange endnu over de næste par uger : )

———0———

Baviaans Kloof i Eastern Cape

Altid rart med god plads...foto: Elbie

Står ud af bilen – cyklen og mig, på toppen af et bjerg. De næste par timer får jeg kørt flere højdemeter end jeg har gjort i meget lang tid. Er stadig glad for, at det er i 35 grader jeg skal gøre det. Jeg må næsten være et af de gladeste mennesker i verden lige nu. Et par toppe, støv, sten, grus, sol og en cykel. Der skal ikke meget til, hva’ : )

Mere god udsigt…

Glad for at knæet endelig er stærkt nok til at jeg kan stå op i pedalerne. Kan ikke træde og må blive siddende i sadlen når det går opad, – og det gør det jo sådan set halvdelen af vejen, men nedad går det fint. Fremskridtene er til at få øje på her i varmen.

Vintertræning : ) foto: Elbie

Fint at have kørt det her i bil, med knæet oppe eller bag rattet i firhjulstrækkeren. Nu kan jeg så cykle det klart sjoveste og springe over det, der ikke er andet end af sveden grusvej der hverken går op eller ned. Er du rigtig klog hvor er jeg heldig. Hvis man endelig skal være skadet, skal det da være med det her hold i baghånden : ) Det føles som om jeg er på vej tilbage i kampen igen. Står på bilen igen efter de her par timer, med ømt knæ og det største smil i verden. Fantastisk dag!!

——–0——-

Langs kysten til Cape Town

Fint med et par dage i fred og ro og nu er det også fint at komme videre. Elbies firhjulstrækker triller op til hotellet og jeg bytter tasken ud med cyklen. Hun er på udkig efter en ny motorcykel, så hun kører videre efter de gode tilbud og jeg kører mod Gordons Bay, hvor vi mødes om nogle timer. Om små 85 km.

Det er tidlig morgen. Varmt, men heldigt for mig er det undtagelsesvis overskyet og jeg stikker afsted, inden vinden får ordentlig fat. Slår et slag ind i landet, af den store landvej, for at komme over floden Bot. Bilerne må køre 120 i begge retninger og jeg håber, at ingen af dem, har brug for at komme for langt ind til siden. Endelig kan jeg dreje fra. Mindre vej, færre biler.

Ligner mistænkeligt dansk vinter, men der er grønt lige om hjørnet og det er stadig 30 grader…: )

De små kystbyer, jeg kommer igennem, ligger øde hen sådan en mandag formiddag. Gennem Bettys Bay, lidt ind og ud af bjergene, ned mod kysten igen med 70 i timen og nu rammer jeg den kystvej der ligger helt ude på kanten, her de sidste 25 km. Klipper og bjerge på højre hånd og grønt klart hav min venstre hånd. Surferne ligger dernede og skvulper rundt, mens de venter.  Vinden er taget alvorligt til og jeg bliver nærmest løftet op af bakkerne, nu hvor jeg kører næsten stik nord. Det er godt det her. Vild kyst. I skulle tage den her tur en dag ved lejlighed.

God til en mandagstur : )
God asfalt, tunge skyer og fin kyst.

Kæmpepoint til Elbie, for at gi’ mig chancen for at køre kysten her. Virkelig fint stykke at køre, for et let træningspas uden at knæet bliver overbelastet. Jeg stopper i Gordons Bay. Cyklen ind bag i bilen og så kører vi videre langs kysten. Vi kommer gennem landsbyen Fish Hoek og vi er tilbage på veje jeg har kørt før. Dejlige steder. Vi svinger forbi Boulders Beach, næsten helt ude på Cape Point og siger hej til et par pingviner, inden vi sætter snuden mod Stellenbosch.

Pingvinovitz i solen

——-0——-

Stellenbosch, Cape Town og omegn

Slutter turen af med nogle dage i Stellenbosh og Cape Town inden snuden skal nordover. Cape Town ved aftentide, på cykel er noget alle skulle have chancen for. Hvis I alligevel er på de kanter og står med en cykel under armen, så tril gennem byen, en mild lørdag aften. Den her lørdag aften myldrer musik og glade mennesker ind og ud af åbne døre, biler, cafeer og barer.

Et par sms’er tikker ind, fra folk der er kommet hjem fra juleferie og er tilbage i byen. Ja,  nu kan de mødes. Jeg har kun et par dage tilbage og vi kan ikke få det til at passe. Det vente til næste gang jeg er i nabolaget. Det er også hyggeligt.

Selv vejen til sporene er pæn…: )

De sidste tre dage tilbringer jeg i sadlen i Stellenbosch og omegn. De gode spor i Jonkers Hoek bliver kørt tynde og  mine ben kørt trætte. Mit knæ og de sidste ugers sol og cykling har været en god kombination. Det er meget, meget bedre, end det var da jeg tog hjemmefra. Jeg kan cykle igen, gå helt normalt og gå ned af trapper, – også næsten normalt. Om jeg bliver klar til forårs løbene, ved jeg stadig ikke. Men nu er jeg da i sadlen igen : )

Sol, spor, støv og stort smil : ) 
Lånecykler er sjældent særligt rene…
Lækkert lækkert!
Den vej til de gode spor…: ) 
Mangler du et løb…? Garanti for tørre spor : )