Jeg ville egentlig også gerne ha’ skrevet, at min nye plan er at køre flere, men kortere løb. Derfor ryger 24 timers i Århus i år og er blevet erstattet af bl.a. 12 timers i Silkeborg her for en uges tid siden. Dejligt løb iøvrigt. Og også ret dejligt ikke at være helt stegt i flere dage efter, når man sådan har lov at stoppe halvvejs. Og så oven i købet få en præmie for det.

12 timers i Jylland, taget af Brian Hansen

I år har jeg også indtil videre – i modsætning til sidste år, formået at køre de Heels On Wheels afdelinger, jeg har meldt mig til. Der er to endnu. Mægtigt fint arrangement, som jeg godt nok endnu ikke har haft friske ben til. Måske det kommer på de sidste to.

Og så var det, at der var Challenge Copenhagen her forleden søndag. Altså jeg var ikke selv deltager, men cyklede ind til Kbh. langs cykelruten om formiddagen og brugte resten af dagen, sammen med Henrik, på at heppe på mine gamle klubkammerater fra Tri4, Jacob Lauritsen og alle de andre Københavnere, som var ude at svede den søndag. Brandgod stemning i byen den dag. Ligesom så mange andre, blev vi begge to inspireret af alle de her svedende triatleter, så nu har vi begge to meldt os til en kort off road en ved Buresø, om en uges tid og så må jeg arbejde på at få knæ- og ankelskader til at gå over, så jeg kan komme til at løbe lidt distance igen. Det bliver så sjovt!

Kan også fortælle at Friday Night Skate er en ret hyggelig måde at komme rundt i Kbh. på. Rulleskøjterne har været mere ude de sidste måneder end de har været længe. Ror igen en masse havkajak og så glæder jeg mig helt enormt meget til at få lært at kite surfe. Starter på søndag : ) Hårh det bliver sjovt!

Men altså, alt det her jeg gerne ville skrive om, får jeg ikke gjort, fordi jeg hele tiden er ude at lave en af de der ting jeg lige har nævnt. Og sådan bliver det nok ved et stykke tid endnu, så det bliver ikke til så mange opdateringer herfra det næste stykke tid. Nyd eftersommeren, i skoven, på landevejen, på vandet eller hvor I nu befinder Jer.

Der kommer mere her, næste gang jeg synes, jeg trænger til at sidde ned og være indenfor : )

Jeg må vel snart erkende at jeg ikke er den hurtigste blogger for tiden. Tiden går noget hurtigere end mine indlæg kan finde vej hertil. Bruger heldigvis mere tid i skoven end ved blog-maskinen.

Men nu er det snart 24 timers tid igen, så lidt opdatering er vel på sin plads.

Først lidt fra en træningstur til Island, som er et vildt sted at kaste sin cykel rundt. Især når man er så heldig at have Helgi Berg med sig som guide. Henrik og jeg kæmpede os op og (især) ned, for at følge med manden på jernlågen, der kører ud over hvad som helst.

Som regel kan man jo komme ud over mange drops og tekniske sværheder man normalt ikke tør kører, hvis bare man har en man kan følge efter. Med Helgi foran sig finder man ud af, at det kan være en god ide ikke bare at følge efter. Med mindre selvfølgelig, man har mod på at køre drops på størrelse med huse. Det ser så let ud…

Jeg havde nok at gøre med at holde mig på cyklen,  så billeder er der kun fra når vi stod stille. Men pænt er der jo…

Efter sidste runde - taget af Henrik Storgaard

Sidste år gik jeg rundt i Afrika, da H12 blev afviklet. Meldinger fra højre og venstre fortalte, at der næsten ingen grænser var for, hvor fantastisk arrangementet havde været. Det var faktisk så godt, at det var lige før jeg ønskede mig hjem fra de varme lande til Istedrød Højskole der i maj. Det skete godt nok ikke. Til gengæld fik jeg chancen for at se det helt med mine egne øjne og mærke det på min egen krop i år.

Og de havde jo ret alle dem der sagde det var godt. Det er lige sådan en 12 timers rute skal være. Sjov og  udfordrende nok, til at holde en vågen hele vejen. Jeg har ikke kørt 12 timers solo før, så jeg var lidt spændt på om jeg kunne følge med på tempoet. Det var da også højere, end når der køres 24 timers, men det er også overstået på den halve tid, så det er jo fair nok. Godt var det i hvert fald. Tak for kampen og tak for et fremragende arrangement til Hustlerne.

E-Foqus får igen point for opbakningen og tak til Uffe Lauridsen for hjælpen. Han må da være verdens mest rutinerede cykel-løbs-hjælper. God er han i hvert fald!

Lige nu forsøger jeg at lade cyklen stå,  så benene er friske på lørdag når Hustlernes H12 løb køres i Isterød.

En af ændringerne siden sidste års løb er at Scott’en er skiftet ud med en Shark fra T-Bikes. Scott’en var jeg ret glad for, men den var blevet træt i hjørnerne og kunne ikke mere. Til gengæld er jeg mindst ligeså glad for min Shark. Fantastisk cykel! Og nu skal den trækkes igennem 12 timer på lørdag. Det bliver fint!

En anden skøn ting omkring lørdag er at E-Foqus som var min løbs sponsor sidste år, har sagt ja til at være det igen. Så det bliver med E-Foqus i ryggen jeg stiller op på lørdag. Så alt i alt kan det vel kun gå godt når der skal køres nogle runder omkring højskolen i Isterød. Vi ses deroppe : )

Hvis din virksomhed, din forening, din kundeklub eller nogle helt andre, kunne tænke sig et foredrag om turen, er det selvfølgelig en mulighed.

Afhængig af hvem I er, kan der lægges forskellige vinkler på foredraget. Fokus kan eksempelvis ligge på sundhed, træning, målsætning/motivation, rejse eller noget helt femte. Det er op til jer.

Send mig en besked ved at bruge kontaktformularen, så taler vi om, hvad det er I har brug for.

Så kommer jeg selvfølgelig gerne og fortæller.

Når der dukker et åbent arrangement op, lægger jeg det her på siden.

Hyg jer i skoven, på vejen og vandet så længe.

På vej gennem Sahara, taget af Jansie

Sidste tur... Foto: Scott Kennedy

Tager fra Yzerfonteine mens det stadig er mørkt. 80 km til frokost og opsamling før convojen ind til cape Town starter. Et højresving efter 9 km og jeg er tilbage på hovedvejen. Efter et par km sidder jeg i 8 mand stor gruppe og har godt med læ. Har planer om at blive siddende her så længe det kan lade sig gøre. Vi nærmer os byen og mens det lysner fra øst får vi Table Mountain i sigte. Cape Town ligger for foden og op af Table Mountains sider og har vand hele vejen rundt. Robben Island kommer frem af disen ude i havet til højre for os.

Sidder med fem sydafrikanere i feltet her. De er på vej hjem. Det er en særlig tur og deres jubel over at vende hjem smitter. Tim fortæller om alle de gode mtb-spor der er rundt om bjerget, hvordan kystvejen her er fyldt med landevejscykler hver weekend, hvordan hans hus ligger lige på den anden side af bjerget og hvordan hans kæreste, venter på havnen hvor vi ender. Han er en glad mand. Jeg er ikke helt på vej hjem endnu og synes bare det er for vildt endelig at se bjerget komme nærmere og at vi i eftermiddag står midt i Cape Town.

Tablemountain og Cape Town ved foden

En flok landevejsryttere står i vejkanten. De hujer og klapper og tre af dem hopper på toget. Det er Cape Towns juniormestre vi har fået selskab af. De er vidst vant til at sidde i grupper lidt mere struktureret end den her. Men de bliver hængende. 58 km og vi drejer fra hovedvejen. 5 km mere og vi bliver stoppet af TDA. Der har været fejl i noterne fra sidste år. Turen er 20 km kortere end de havde regnet med, så vi skal ikke længere. Det er ikke hver dag vi har fået 20 km foræret. Det er faktisk ikke sket før. Der er da ellers et par dage ind imellem, hvor det ville have været velkommen.

Vi er nu pludseligt tidligt på den. Masser af tid til billeder, med byen og bjerget i baggrunden, tid til at kigge på surfere, tage en lur, en tur i havet, sende sms’er, hænge ud og spise masser af frokost.

Konvojen bag mig

Det er convoj tid. To og to. Masser af politi og de små (men hurtige) juniorryttere forrest i feltet. Det går langs kysten og ind på motorvejen. En fyr hopper på convojen fra siden af motorvejen. TDA t-shirt og hvide gummisko. Det er borgmesteren.

Table Mountain vokser og vi nærmer os centrum. Gennem bussiness centret og skiltene fortæller os at vi er på vej til Waterfront. Vi svinger af vejen, ind under TDA banneret og pludselig er der mennesker alle vegne. Familier, venner og Capetownians står og tager imod. Cyklerne bliver overtaget af en flok frivillige og resten af eftermiddagen er pakket med glade cykelryttere, konsuler og ambassadørere, flag, musik, medaljer og masser af champagne. Turen er slut. Vi er nået til vejs ende og der er ikke mere cykling på programmet her for os. Nu skal Cape Town checkes ud, inden vi allesammen spredes rundt om i verden og inden jeg flyver hjem til forår i Danmark og de danske skove.

Tak for denne gang. Tak fordi i fulgte med og tak for alle jeres kommentarer og hilsner undervejs. Jeg glæder mig til at komme hjem, se jer allesammen og komme i skoven og ud på landevejen igen, på min egen hjemmebane, i mit eget danske hood : )

Folk er trætte. Vi er snart i Cape Town, så der er ikke længere nogen grund til at overbevise sin krop om at den er frisk. Nogle glæder sig til at campinglivet snart er ovre. Nogle til at komme af cyklen. Nogle er næsten stået af og bliver mest transporteret i lastbilen. Nogle er triste over at skulle sove i en seng igen og nogle er kede af at skulle tilbage til job og en anden hverdag. Det er ret nærværende, at turen slutter imorgen. Jeg er ret glad for at cykle her, men det er nu også ok at turen slutter her. Jeg glæder mig til at komme hjem og komme videre med alting.

Men lige nu er der stadig idag at cykle og det skal nydes så meget som muligt.

Supportbilen kommer igennem morgensolen

Vågner op til bølgerne og starter cykeldagen på en bugtet landevej i morgendisen, helt ud til kysten. Klipper til venstre og havet til højre. Gennem en lille fiskerihavn og videre langs kysten. Bortset fra pelikanerne i luften over mig, minder det om Vesterhavets kyst. Hvide klitter og store bølger.

Rammer en ru asfalt, kommer igennem et par småbyer og når hovedvejen til Kaapstaden. Bilerne er hurtige her, vejen er lige som skinner og her er modvind. Men det er den eneste vej der går derned herfra, så det er her jeg og alle andre tilbringer resten af eftermiddagen. Får lidt luft til sidst, da et højresving bringer mig ned af vejen til kystbyen Yzerfonteines campingplads. Efter nogle lange 148 km, bliver teltet slået op for sidste gang i denne omgang.

Det er så pænt på de kanter her