Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Arkiv for kategorien ‘Udstyr’

Ultraspire Titan til Mtb test 1, 2 og 3

mandag, 2. september 2013

Nu er den blå fine, lette Ultraspire testet i skoven, på landevejen og noget mere i skoven.

20130902-104856.jpg

Stort plus for at den sidder perfekt på ryggen. Den er superlet og føles godt på ryggen. Samtidig mere rummelig end den umiddelbart ser ud til. Jeg kunne have både madpakke, ekstra sko og et sæt tøj med, da jeg kørte på job. Der er masser af luft om ryggen, så også et plus for det. Remmene får også point for at sidde godt, være brede og så er de helt tynde i vævningen. Godt i varmen.

Udvendige lommer er endnu et plus. Det har jeg ofte savnet på min Camelback Blowfish.

Vandblæren er nem at gøre ren, fylde, tømme og tørre igen, med den store åbning.

g20130902-105153.jpg

Jeg har virkelig forsøgt at finde alt hvad jeg kunne og det eneste jeg kan sige der trækker mod minus, er spænderne foran, fordi jeg skal bruge begge hænder for at åbne og komme til indholdet i tasken.

Alle de plusser og så et enkelt lille minus giver altså en rygsæk der er superlækker og som jeg allerede er ret glad for :)

Riemann på banen igen

torsdag, 30. august 2012

Så er vi snart klar til at tage til Pakistan og køre i Himalaya. Kun et par uger inden afgang. Visum er på vej (håber jeg) vaccinationerne sidder stadig i kroppen fra sidste rejse, så ingen nye denne gang og så er der alt det andet der også falder på plads hen af vejen. En af dem, er at sponsorer begynder at melde sig på banen. Det er ret fantastisk!

Riemann er en af dem der igen er gavmilde! Det er vi ret glade for, for det betyder at vi ikke bliver brændt af, når vi cykler rundt i Himalaya inden så længe. De har leveret P20 solcreme til hele holdet. Det er den eneste solcreme der virkelig virker når man dyrker sport hele dagen og solen bager ned. Den er testet hele vejen gennem Afrika, så jeg ved den virker : )

Tak for det Riemann!

P20 - det eneste der dur!

Hvilken cykel?

onsdag, 13. maj 2009

Efter dagens etape kan det vel være på tide at fortælle lidt om de cykler der bliver brugt på turen her. Hvilken cykel der er bedst at bruge kan jeg ikke svare på, men jeg kan svare på hvad jeg vil bruge hvis jeg skulle gøre turen igen.

Allan med sin cykel

Allan med sin cykel

  (mere…)

Udstyrsbarbering

onsdag, 7. januar 2009

Der er sket en lettere barbering af udstyret ikke så lang tid før afgang til Egypten. Der er sket lidt på solcelle siden. Tænkte først på Silvas. Gik væk fra det, da der var dårlige erfaringer i farvandet. Bjergkæden fandt frem til dem som forsvaret har brugt flere steder. Enormt smarte. Kan foldes sammen som et tæppe og cellerne suger solen til sig, som tordenfluer til gul t-shirt. Desværre kunne batteriet, der skulle opbevare energien ikke fremskaffes. Silva blev taget op igen, men nu siger de så selv at deres store version, ikke kan holde liv i en mini-note, på trods af at der står noget andet på deres hjemmeside. Solcellerne er droppet!Til gengæld har jeg skåret i det elektroniske udstyr, så det eneste der for alvor skal have strøm er min pc. Den kan holdes i live i ca. 6 timer, med de to batterier jeg har. Det er fint. Derefter er det blyant og papir. Det holder til gengæld lige så længe det skal være og jeg slipper for at slæbe rundt på solceller.

Der er en ting mere, der er røget i svinget. Det er Garmin. Den holder for kort tid på sit batteri. Når jeg ikke kan lade den op, bliver den dødvægt i alt for mange dage. Det giver først rigtigt mening at oploade ruten, hvis jeg har alt det jeg har kørt og ikke kun 10%. Derfor kom den ikke igennem udstyrsnåleøjet.

Sidste skovtur

torsdag, 1. januar 2009

Sidste tur i skoven idag. Jorden er hård som asfalt og mudret er stift og lige til at køre gennem uden at synke i til knæene. Solen skinnede. Hvor er det dog fedt når det er vinterkoldt og tørt. Matthew og jeg tog en tur gennem de tørre spor i Grib Skov. Hvor er det dog en fin skov. Tænk at jeg engang troede at der ingen stier er i den skov. Man kan jo køre i flere timer på rent singletrack. Tror sørme jeg kommer til at savne det lidt.

Hjemme igen, er resten af dagen gået med at få SLR fælgene klar med nye skiver og smalle dæk. Bliver nok nødt til at droppe de der 1.0 slicks. Det er for svært at få dem på de her fælge, så slangerne bliver klemt 600 gange inden de er på. Hvis jeg skulle punktere ude på etapen, får jeg dem aldrig på igen. Jeg finder nogle andre imorgen. Skal alligevel forbi Nærum Cykler for at hente cykelkufferten, den gode Scott skal flyve i.

Nu er de to duffelbags også snart fyldt helt op med ting og sager. Pakker færdigt om et par dage.

Men inden jeg kommer så langt må jeg en tur til Oslo. Skal op og hente mit pas, der ligger på den Sudanske ambassade. Der er faktiisk sket mirakler her over julen. Løbsledelsens har arbejdet for mig og må have nogle fabelagtige kontakter i Sudan, for jeg har på mirakuløst vis, fået mig et visum. Ambassaden lovede egentlig at sende det i sidste uge, så det skulle ha ligget i min postkasse en af de her dage. Det har de ikke lige fået gjort, så derfor må jeg en tur op og hente det. Jeg kommer jo ikke langt uden pas. Tænk sig bare at det visum faktisk, vidst nok, – jeg har jo ikke set det endnu, angiveligt skulle være klar til mig. Mere om det, når jeg står med det i hånden…

istap-til-web

Smalt og punkteringsfrit

tirsdag, 30. december 2008

Var ude i tågen her for et par dage siden. Rimen sad i tøjet og mine tæer var først sig selv en times tid senere. Jeg synes ikke landevej er topmorsomt på den her årstid. Det er meget lunere i skoven. Men nu skulle de her dæk prøves. Det er de samme Continental jeg kører med på min landevejscykel. Havde egentlig ikke tænkt mig at jeg skulle køre med nogle helt så smalle dæk. Men på den anden side, hvis det er landevej er det jo landevej og så kan jeg ligeså godt få så lidt modstand som muligt. Det ser morsomt ud, men det virker. De er kun 1.0 og de ruller helt eminent. Det bliver dem!

Morsom og hurtig…; )

hel-cykel1

Der kommer panaracer indlæg i alle mine dæk. De vejer lidt, men jeg tror det er givet meget godt ud. Jeg kan altid pille dem ud, hen af vejen, hvis det viser sig at det var en dårlig løsning.

Skæv ergonomi

tirsdag, 30. december 2008

En anden ny ting jeg ikke har prøvet før er de her ergonomiske håndtag. De kom med posten for noget tid siden. Dengang pakkede jeg det venstre håndtag ud og konstaterede at størrelsen er rigtig. I morges pakkede jeg så det højre håndtag ud. Det passer fint på den ene led, men på den anden led…hmm…er det 3,5 cm. smallere end det venstre. Hvad sker der lige her!!?? Nå, men prøves skal de da, for jeg kan ikke få dem byttet lige med det samme. De er faktisk også fine at køre med, men løjerligt ser det ud. Det ser lidt ud som om mit styr sidder for langt til den ene side. Jow, jow. Så kan jeg vel lære at pakke tingene ud med det samme istedet for at vente til der er en masse helligdage og kun 7 dage til jeg rejser ; )

Den rigtige version…

ergonom

Til gengæld er der måske sket julemirakler med mit visum til Sudan : ) Mere om det, når jeg har det i hånden. Forhåbentlig indenfor ganske få dage : ) – og hvis jeg har det, kan jeg leve længe med at min cykel ser lidt løjerlig ud ; )

Fast gaffel og smudsafvisere

søndag, 28. december 2008

Et par dage før jul var jeg på besøg hos T-Bikes i Birkerød. Skulle bruge en fast gaffel til landevejsetaperne og et par andre småting. De har holdt på den ene gaffel de havde tilbage, i et stykke tid. Den er også til fælgbremser, men sådan må det være. Der var ingen af dem uden fælg-bremse-dutter tilbage. Fik mig et par horn og et par spraydåser, som jeg kommer tilbage til.

gaffel1

(mere…)

Mit kommende hjem, – for en stund

onsdag, 24. december 2008

Her 10 dage før flyet letter til Cairo, er juleroen ved at sænke sig over cykelstumper, reservedele, telt og pakkenelliker. Jobbet hos DGI blev afsluttet den 10. december og tiden siden er gået hurtigere end en 100 m. løber på speed. Det er vældig tidskrævende, har jeg opdaget, at binde løse ender sammen og få det sidste til at falde på plads. Det gør det til gengæld også på stribe.

Var en tur i Køge og besøge Bjergkæden i sidste uge. Dejlig butik, masser af skønne ting på hylderne og flinke mennesker. Henrik og Mette havde pakket en taske til mig med alskens gode sager. Bl.a. det her MSR telt. Hele vejen hjem, glædede jeg mig som vikinger til den første grødis, til at komme hjem og slå det op. Det skete så først og endelig her for et par dage siden. Det er nu et fedt telt. Det vejer ingenting særligt, er nemt at slå op og der er masser af plads : )

Den North Face duffelbag, som jeg fik det hele i, er langsomt blevet tømt, som det hele skulle afprøves. Camelbak’en har været i skoven. Det samme er sket for svedundertøjet fra Patagonien. Vandrensningstabletterne, solbrillerne og underlaget må vente til jeg rammer de varme lande.

Hubba Hubba uden “overtøj”
hubba-hubba

Nu med de sejeste briller i verden

onsdag, 10. december 2008

Nu kommer jeg også – med hjælp fra Bjergkæden, afsted iført et par funklende lækre Oakley briller. Halløj,  det er godt! Billede kommer senere… : )