Jeg har fået en invitation til MTB Challenge i Irland, som er i slutningen af april. Jeg vandt sidste år, så motivationen for at blive klar, er stor. Det er et godt mål. Den 20.-21. april skal jeg være stærk nok til at vinde igen. Jeg ved godt jeg er to måneder bagud, – og bliver endnu længere bagud inden jeg er rigtigt klar til træning, men det skal vel nok kunne lykkes alligevel, hvis jeg arbejder hårdt nok og jeg er en lille smule heldig.

Det hjælper på heldet og det hårde arbejde, at jeg damper af til Sydafrika om et par dage. Lige efter jul. Der er varmt, der er steder jeg ikke har set før, der er folk jeg ikke har set længe, jeg skal til bryllup, en fantastisk natur og en cykel står og venter. Mon ikke jeg bliver klar til det der Irland : )

Planen var at jeg skulle have været på spinningcyklen efter et par uger, men sådan gik det så ikke helt. I stedet er mit ben blevet helt tyndt af at stå stille. Ingen muskler tilbage. Det ser lidt sært ud, faktisk. Har styrketrænet hver dag, for at holde resten af kroppen kørende.  Nu er jeg begyndt også at kunne styrketræne venstre ben så småt. I benpres tager jeg 70 kg. med højre ben. Med venstre ben…hvis jeg bruger alt hvad jeg har, kan jeg lige træde den afsted med  gode 10 kg. Jeg tror nu at det kommer igen, inden længe : )

Lige nu forsøger jeg at lade cyklen stå,  så benene er friske på lørdag når Hustlernes H12 løb køres i Isterød.

En af ændringerne siden sidste års løb er at Scott’en er skiftet ud med en Shark fra T-Bikes. Scott’en var jeg ret glad for, men den var blevet træt i hjørnerne og kunne ikke mere. Til gengæld er jeg mindst ligeså glad for min Shark. Fantastisk cykel! Og nu skal den trækkes igennem 12 timer på lørdag. Det bliver fint!

En anden skøn ting omkring lørdag er at E-Foqus som var min løbs sponsor sidste år, har sagt ja til at være det igen. Så det bliver med E-Foqus i ryggen jeg stiller op på lørdag. Så alt i alt kan det vel kun gå godt når der skal køres nogle runder omkring højskolen i Isterød. Vi ses deroppe : )

Mens jeg trampede opad der, med Scott’en ved siden af mig, måtte jeg jo erkende, at tempoet er faldet betragteligt, når jeg rammer noget der er særligt teknisk. For at få saddeltid og km. i benene har jeg i lang tid næsten kun kørt grusstier, flade spor, landevej og den slags. Det er så gået ud over de få tekniske evner, jeg dog trods alt var i besiddelse af. Til gengæld holder jeg i lang tid og kan køre den ene time efter den anden, efterhånden. Og det bliver mere og mere aktuelt at kunne det, så alt er faktisk i skønneste orden.

Tilbage til Geels, så tog det en rum tid at komme rundt, for vi var ikke de eneste (havde fået selskab af Michael Auchenberg) der var på vej rundt på sporet denne tidlige aften. Det er jo ikke hver dag jeg møder DMK’ere i skoven, så der skulle hilses på dem allesammen. Dejlig tur : )

Mit svar kommer så her, godt et halvt års tid senere.

I lang tid har planen bare været at få så mange km. i benene som muligt, uden at blive træt af at træne. De få løb jeg har kørt, har været en slags delmål. De har været lange og det har givet mig en ide om, hvordan formen og udholdenheden har været lige på det tidspunkt. Mange ville helt sikkert have lagt langt flere løb ind i løbet af sæsonen. Det ville sikkert også have gavnet formen, men jeg synes bare det er sjovere at træne, uden at skulle tænke på at trappe ned og op, før og efter et løb.

De sidste par måneder har jeg kørt 5-6 cykelpas på en uge. 2 af dem har været 4-5 timers ture. Resten har været 2 timers pas, hvor det har handlet om tempo, bakker og ind imellem bare lidt hyggekørsel.

Det har ændret sig igen, sådan at jeg nu spinner 1 eller 2 gange om ugen. I forlængelse af spinning har jeg 1½-2 timers landevej/grussti. Derudover er der to ture på 3½-5 timer og en eller to ture ture på et par timer, hvor der for det meste er fokus på fart. Til sidst er der styrketræningen, som jeg har koncentreret omkring lænden og resten af det stativ, der holder mig enten oprejst eller i cykelstilling.

Det er bevidst, at jeg ikke har en mere detaljeret træningsplan.  Jeg har prøvet det flere gange før, i bl.a. triathlon og duathlon træningen. Det er effektivt, men jeg har indtil flere gange mistet lysten til at træne med sådan en i hånden og så er det faktisk ligemeget og ingenting værd, at man er hurtigere end man var for nogle måneder siden.

Hvis ikke min træning og det jeg laver er drevet af lyst og motivation kan det være ligemeget. Jeg får trænet det jeg mener der skal til, jeg holder mig fri for skader og jeg har masser af lyst til at cykle en masse endnu. Så jeg er selv helt overbevist at jeg nok skal komme gennem Afrika, med den træning jeg har med mig nu. Også uden at have udnyttet de sidste 5% af min kapacitet. Til gengæld regner jeg så med, at smile jeg hele vejen ; )

Hele mandagen kan jeg se regnen vælte ned udenfor. Det regnede da virkelig igennem den dag. Da jeg sætter mig op på cyklen lidt over to, skinner solen til gengæld og det er helt lunt. Er du gal, jeg er heldig med det vejr. Det er landevejscyklen der står og venter på mig idag her udenfor kontoret. Det er som om en god del af charmen ved landevej forsvinder, når man sidder i kaskader af vand fra bilerne og kan mærke det her vejvand drive ned af nakken. Men det er heldigvis tørvejr. Og denne mandag har jeg igen medvind rundt på vejene. Gad vide hvordan det kan lade sig gøre? Målet er det nordvestlige Kbh. hvor jeg bruger en lille times tid på at styrketræne ryg, mave, skuldre og den slags. Et lift hjem, et varmt bad og masser af mad er slutningen på den dag.

De følgende dage i den her uge er blevet brugt på at køre rundt og rundt og frem og tilbage en masse gange i Grib Skov, for at finde spor og binde dem sammen. Jeg bliver så glad når der dukker sådan et jomfrueligt (for mig vel at mærke…) og friskt spor op for hjulene af en. Når man så oven i købet kan få det til at hænge sammen med noget man i forvejen kender, vil lykken ingen ende tage.

“Hvorfor er det at hun ikke bare downloader nogle spor og ruter fra Mikkel’s mtbtracks.dk og ser hvad der sker i den skov, inden hun kører ud?”, vil den opmærksomme mtb-rytter måske spørge. Det kunne jeg selvfølgelig gøre, men så ville jeg ikke have fornøjelsen af at tro, at jeg opdager nye spor i et væk ; ) De her spor, er nu godt kørt til, så der er nok en enkelt eller to andre end mig der har fundet dem. Leif den Lykkelige havde jo også opdaget Amerika, inden Colombus kom anstigende og synes han opdagede det hele, men der blev da gjort en vældig stads ud af det alligevel…Men lad det nu ligge, for jeg blev så glad for, at der nu er forbindelse hele vejen hjemmefra og rundt i skoven i indtil flere timer, uden at se det samme to gange. Ditte og Matthew var med rundt på den nye bid, her forleden. Fabelagtig tur, godt flow, godt vejr, gode ben og god fart : )

Idag er Teglstrup Hegn blevet checket ud. Fra Hillerød, ud forbi Esrum Sø over Tikøb og Gurre og så er vi der næsten. Vores tremandstog kører for fuld pedal op af landevejen, som sidder vi på 6,5 kg’s Cervelo’er. Det gør vi ikke. Vi sidder selvfølgelig på vores mtb’s og glæder os til at komme af landevejen og ramme en dødinteressant, afmærket rute deroppe i skoven. Vi finder skoven, en sti ind til sporet og de blå pletter. Hmm…jeg ved ikke med jer andre der har kørt deroppe i hegnet, hvad i synes. Vi syntes den var grumme kedelig. Den er vidst lavet af en landevejsklub den rute der. Det sjoveste vi fik kørt, havde ingen blå pletter, så vi cruisede rundt i et stykke tid, kørte det vi kunne finde og da Bo havde taget sit billede af en gigantisk fluesvamp, vendte vi næsen hjem af asfalten igen. Solen skinnede hele dagen, vi fik kørt en masse km, nu har vi set det spor og det behøver vi nok ikke gøre igen ; )

Det blev til nul billeder i ugens løb, så her et halvgammelt et, der på bedste vis illustrerer, at cykling gør glad ; )

Sluttede idag ugen af, med en god lang tur i en kølig morgen der blev til solidt solskin op af dagen. Startede i Hillerød, Matthew og jeg. Ned gennem St. Dyrehave til Tokkekøb Hegns sjove spor og lidt for sent på den, da vi rammer Kongevejen ved Blovstrød. Vi får den store pedal foran, af landevejen, ned til Rudersdal Stadion, hvor Bo står på. Det bliver et par gode timer på det blå spor og på spor og stigninger jeg aldrig før har mødt, – mere sandsynligt, har jeg egentlig nok bare glemt dem. Ude af Rude Skov står Bo af igen og vi tager den tilbage gennem Tokkekøb Hegn hvor det for 630. gang lykkes os at komme forkert rundt i skoven. Mister noget spor, finder noget andet og kommer tilbage til St. Dyrehave hvor spor og stier til sidst sætter os af på Kongevejen. Så er der kun landevejen til Nødebo tilbage, inden jeg står og kigger ind i køleskabet gode fem timer efter jeg kørte hjemmefra imorges. Tak for turen i to. Det var en af de rigtig gode.

Det har også kun været en større fornøjelse af at jeg idag er vendt tilbage til mine Nobby Nic 1.8 efter fornyligt, at have været omkring 2 forskellige sæt tubeless (nu er det da prøvet…) og nobby nic 2.25 m. slanger. Ind imellem er der for lidt volumen, men jeg vejer jo ikke 100 kg. så det går endda. Og så kan jeg så godt li’ dem. De står  fast, jeg ved hvordan de er i svingene og så flyder det så dejligt let med dem på.

Sådan en uge kunne jeg ikke have haft med 24 timers løbet i benene. Ærgeligt at misse det, (Stort tillykke til dig Mie : ) men 1000 gange mere værd at jeg allerede er frisk igen og at træningen er tilbage på fuld kraft. Fantastisk!

Og så har jeg oven i købet fri imorgen og kan se frem til en tur i skoven med Line P. lige fra morgenstunden af : ) Cykellivet er nu godt : )

Fredag er taget fri fra arbejde. Skal pakke og så køre mod Beder hen af eftermiddagen. Men det her lover ikke godt. Eller rettere, det føles ikke godt. Jeg må finde ud af hvordan det egentlig står til. Er det mon så slemt at jeg ikke kan komme til Beder? Et par timer på cyklen må afgøre det. Scott’en er ren, så den bliver hjemme i tørvejr og jeg tager landevejscyklen. Tænker at hvis jeg går i gulvet efter et par timer på vejene, er det nok ikke en god ide at køre 24 timers imorgen. 

Det er egentlig en ok tur. Med- og modvind og veje jeg ikke kender. Men vi kan til gengæld tale om mat i sokkerne x 100. Synes sandpapiret i halsen bliver til en helt grusgrav inden jeg er hjemme igen efter små to timer. Cyklen kommer indenfor og jeg går i seng. Jeg kommer ikke afsted til Beder. Ærgeligt.

Til gengæld kan jeg vel så træne for fuld skrue allerede fra på mandag eller tirsdag. Det ville jeg ikke kunne, hvis jeg skulle køre løbet. Så ville jeg først være frisk til at træne ordentligt igen efter flere dage. Så altså…noget godt ved det, kan der vel godt graves frem alligevel ; )

Og så kan jeg jo samtidig glæde mig over mit nye hjulsæt, som jeg købte for et par uger siden. Mavic Crossmax SLR, uden en ridse, snorlige, ruller som i smør, fra 2007 og så fik jeg dem oven i købet til en god pris : )

Lørdag var jeg rundt på det blå spor sammen med Matthew. Det var mudret og til sidst lød min mtb som et finsk hylekor. Nåh nej, de råber vidst forresten. Men hylede og skrattede gjorde det. Det er jo sådan det er i skoven ind imellem. Men igår havde cyklen en helt anden lyd. Klik, klik, spinne, spinne, spinne…:) – den kører faktisk nærmest også selv op af bakkerne. Den cykel vejer jo mindre en et luftpostbrev.

Møder ‘Esrum Sø Rundt’ deltagerne, da jeg er på vej hjemad. Kommer forbi målområdet i Fredensborg, som er pakket med løbere. Det koster lidt af gennemsnitsfarten, men det er til gengæld vældig hyggeligt. Resten af min vej hjem kører jeg mod feltet og kan se lidelsen så tydeligt i deres ansigter. Nogle klart mere lidende end andre. Kører væk fra løberuten og minutter efter svinger jeg cyklen ind af indkørslen. 5 min. senere hopper jeg i søen. Det er knag’me godt jeg har skiftet løbeskoene ud med cyklen : )