Lonesand.dk

Søndag 11.09.11

Det er det her man får helt ondt I kinderne af at smile. Nedkørsler så sten og støv står om ørerne, opkørsler, så lungerne er ved at eksploderer. Begge dele med udsigt til den vildeste natur. Toppe med sne, kæmpe grønne bjerge og vand der vælter ud af dem, alle vegne. Her er det naturen der bestemmer og så må man bygge veje så godt man kan, på de præmisser. Dvs. være igang med at reparere og bygge op igen og igen, fordi der har været oversvømmelse eller jordskælv. Helt fra bunden. Store sten bliver knust til mindre sten, som bliver knust til endnu mindre sten der til sidst ender I cementen, der gør et godt forsøg på at holde på vejen, så den ikke dratter ned af bjerget og I floden eller bare ned. Nedkørslen fra Naran til hvor vi bor, er nu kørt et par gange. 30 km. Ren lykke nedad. Asfalt med indlagte floder på tværs, grusstykker med huller og gode hop. Udenom heste, æsler, geder, får, biler, busser og lastbiler. Det er en fest. Og så er der lige udsigten. Fabelagtig!!

Ned...: )

11.09.11

Dagen venter med de 30 km.  op til Naran, op til foden af bjerget. 9 km. stejlt op, et par runder om søen og tilbage igen. Altså det er Henriks og min plan. De andre tager jeeps op til bjerget og ned igen. En af grundende til vores beslutning om at cykle, udover at det er det sjoveste, er det også den Pakistanske tid. Det er nemlig en størrelse man kan regne med. Læg mindst en time til og det passer måske. Så derfor cykel istedet for ventetid.

2. etape søen

(mere…)

10. september ’11, Kaghan Valley

Det er så det her, vi skal køre på vores første etape. Det føles som om øjnene er ved at poppe ud af hovedet, som dunker under hjelmen. Både Line og jeg har kvalme. Vi fortsætter alligevel op til toppen af Babusar passet, istedet for at køre fra, 100 højdemeter under. De andre er kørt fra, for at finde det loop, der sammen med opkørslen, er en del af anden etape

Fra toppen er vi heldige at skyerne lige præcis spredes og vi ser toppen af Nanga Parbat. Det er også stort, så det er svært at undgå. 8125 m. Nu har jeg lige læst, at bjergene her, vokser med 5 cm. Om året, så højden må vel være et cirka tal. Det er noget vildt noget, som det hele flytter sig her, hele tiden. Vejen herop har været ret fin. Altså bortset fra det med vores hoveder, selvfølgelig. Passet liggger for enden af Kaghan dalen og vi har haft udsigt ud over dalen og de bjerge der lukker den, hele vejen op. Der er helt goldt på bjerget og helt grønt I dalen. Orange, røde, grønne farver dukker op, når blikket ind imellem fortsætter ud over det kæmpe åbne stykke med floden I midten af alt det grønne.

Kaghan Valley, på vej til Babusar Pass

(mere…)

9. september ’11

Første træningsdagi Himalaya. Det lyder godt hva… : ) Det er det også. Det er støvet, vejen er hullet og udsigten er hele tiden lidt bedre.

Lige her er vejen da ret god

Vi er tilbage ved udgangspunktet, – I Kaghan dalen. 30 km syd for byen Naran, her 3 timer og små 45 km senere. Meget fin tur for første dag. Vi bor omkring 1900 m. oppe. Vi var nede at vende ved 1600 og så op i 2100.  Lidt på landevej og mest oppe på jeep sporene. Helt perfekt. Højderne her, er ikke noget man bliver dårlig af og præcis bare en god mulighed for at få rørt benene efter flyvetur og lang biltur herud.

Vi kom igår aftes. Henrik, Line og jeg. Tim forlod DK en dag før os og var også heroppe I bjergene dagen før os.

(mere…)

Mandag 12.09.11

Skyerne er på vej ind af vinduet. Måske det er tid til at pille det våde cykeltøj ned og få lukket. Vi bor lidt højt fra idag af.

Turens første internet heroppe på toppen af et bjerg, – lidt ustabilt, da strømmen går med jævne mellemrum, men måske kan jeg få oploaded både lidt historier og lidt billeder herfra.

Morgen i Islamabad

Sidder med lidt trætte stænger efter nogle dages op og ned I bjergene. Det kan faktisk siges meget kort. Træningslejr I Pakistan og Himalaya holder 100 %. Vi er glade, får kørt en masse, har trætte ben og smilerynkerne bliver til dybe furrer, inden vi kommer hjem igen. Men en kort historie er alligevel blevet lang, – så når jeg har taget mig en lur, spist en masse og vasket et par cykelbukser mere, kommer der her lidt aktuelt fra træningslejr I bjergene, inden det går løs med det rigtige ræs, om et par dage..: )

Line og Tim med nye venner på første dag

Line og Henrik før turen op til passet

(mere…)

Cyklerne, solcremen og de varme vanter er pakket. Et par timers søvn kan lige komme inden for skjorten, inden oplen vender snuden mod lufthavnen midt i nat. Det er ok at stå op 3.45, når det er fordi der venter en masse kilometer og højdemeter i det gode selskab af Henrik, Line, Tim, et par gode bjerge og så Shark’en : )

(mere…)

Når jeg nu lige har læst om historien og om Kaghan Dalen og passet, vi skal op over, på første etape, glæder jeg mig endnu mere til at få sat dækkene på Pakistansk grund.

Det her jordskælv der var i 2005 har virkelig ryddet hele dalen, alle veje og alt hvad der hedder infrastruktur. Det er ikke verdens nemmest fremkommelige område, så de arbejder stadig på at få vejene til at ligne sig selv igen. Det er alligevel lang tid. 6 år og de reparerer stadig. Fonden der har inviteret os til at komme og køre cykelløb, er jo netop opstået i kølvandet på det her store jordskælv og sørger for at en masse af de familier der blev ramt, kan få deres børn i skole.

Prøv lige at læse, hvad de har sendt os om 1. etape. Lyder det måske ikke som om det bliver en fantastisk dag på cyklen?!

1. etapes race plan. COOL!

(mere…)

Så er vi ved at være der.

Visum er hentet på Pakistan ambassade, – vi fik det endda gratis, fordi vi skal ned og køre velgørenhed, vaccinationerne er heldigvis ikke nødvendigt. Jeg har efterhånden fået skudt så mange vaccinationer ind, at jeg er dækket til det meste af kloden.

Nu blev der jo skrevet valg ud midt i det hele. Vi er ikke hjemme den dag, Løkke! Men så er det godt man kan brevstemme. Det er ikke helt det samme, at gå ned til borgerservice i Lyngby Storcenter, få en seddel og en blyant og afleverer den til hende damen bag disken. Men resultatet er forhåbentlig det samme. Nu er krydset i hvert fald sat.

Reservedelene er efterhånden også samlet sammen. De sidste stumper hentet hos T-Bikes. Ekstra bremseklodser, dæk, slanger og papkasser at sende cyklerne afsted i.

Hvis nogen skulle være i tvivl om hvor det ligger...

(mere…)

Nu er der ikke længe til vi sætter snuden mod Pakistan. Der er sket meget andet, end at sidde foran pc’en og skrive til siden her. Derfor den lidt langvarige pause. Det har især været korte og lange træningsture her i DK og udenfor Danmarks grænser. Det føles næsten som om det har været mest af det sidste. Det er nok ikke helt rigtigt, men i hvet fald har der været mange flyture med cyklen i lastrummet, i  løbet af det her år. Bla en tur til USA, hvor de gode spor krydser hinanden i massevis.

Husk låget!

(mere…)