Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Arkiv for kategorien ‘Pakistan og Himalaya’

Mere Pakistan i billeder

søndag, 16. oktober 2011

Lone i mål, 2 etape

Lone etape 2
Midt i bjergene…

Børn ude på ballade i Naran

Det går op for Tim og Lone

Skoledreng i luften

Den glade dreng fra Peshawar, Sarmad, klar til løb

En af de fine udsigter på cykelturen

En hurtig hyrde…

Hyggelig lastbil

 

Lidt blandede indtryk…

mandag, 3. oktober 2011

Teltlandsby uden for Naran

 

To gutter ved Lake Saiful Maluk

 

Bageren i Kawei

 

Dis over skoven på vej ned fra Kaghan

 

En gade i Kaghan

 

En god sti, fra første dag i bjergene

 

Huse på bjerget...

 

Kyllinger på spyd!

Sidste etape op til Pai Meadows

mandag, 3. oktober 2011

Tredje og sidste etape af Tour of Himalayas er den korteste, med sine 16 km. Til gengæld den hårdeste, med 1500 højdemeter på kun 14 km.

Turen starter ved skolen og fortsætter med 8 km. stejl stigning af relativ god asfaltvej op til Shogran. Derefter skifter ruten karakter og bliver de næste 6 km. til endnu stejlere jeep spor, som er noget mere teknisk at komme op af. Klipper, sten og dybe smalle hjulspor. Jeep sporet bringer os op til toppen i 3200 m. højde inden der afsluttes med to rundture på toppen, i Pai Meadows, som der ikke er de store stigninger på.

Feltet sætter fra skolen i solskin og gode varmegrader...

Både stigningen til Shogran og op til toppen, havde vi alle fire kørt, under træningslejren. De to stigninger hver for sig, er helt ok. Det første gennem skov, ude på kanten af bjerget og det meste af vejen på god asfalt. Det sidste gennem skov og så åbner det op til fantastik udsigt over dalen, efter et lille stykke tid. – hvis altså vejret er klart.

Vi triller ned af bakke fra hotellet i Shogran i solskin. Godt vejr for sidste etape. Jeg er træt og kan ikke helt bedømme om det er efter gårsdagens etape, eller om jeg er blevet ramt af rejsebakterien, som snart har haft fat i et par stykker…

(mere…)

Lake Saiful Maluk 2. etape

onsdag, 28. september 2011

Lørdag 17. sept.

Så står den på sø-etape. Shark’en og Tims cykel læsses ind på bagsædet af jeepen, mig nede under, hen forbi byen og så går det opad. Tim og en af de hollandske piger sidder på forsædet. Det hygger han sig vidst meget godt med. Jeepen kravler stille og roligt op af sporet, 9 km. op til de 3300 m. Vi overhaler vi Henrik og Adam, der har taget cyklerne op. Det er som om de ikke kan få kilometer nok. Så er de self også varme, når starten går. Jeg vil gerne cykle ned, men op…hmm…jeg forsøger at gemme hvad jeg har i benene, til om nogle timer.

Der diskuteres i målområdet...

Benene er tunge og det er ikke cykelløb der står øverst på listen lige nu. Ved briefing igår aftes, fik vi den melding, at istedet for seks runder skal vi nu køre otte. Det står klart, at Khurram der organiserer løbet, ikke selv cykler. Han har en målsætning om, at løbet her, skal være det hårdeste der findes. Seks runder ville være rigeligt hårdt. For mig i hvert fald. Men ok, starten går om en time (plus, minus…) så jeg må hellere forsøge at vække kroppen til live. Får varmet lidt op. Det er ikke til at sige, hvornår starten går, så det er svært at planlægge helt godt og jeg når at blive kold igen.

Men solen skinner og det ser lige nu ud til at det godt kunne holde tørvejr. I modsætning til de andre to etaper, kommer vi rundt gennem målområdet igen og igen og har derfor mulighed for at have ekstra tøj liggende, hvis det skulle blive nødvendigt. Det her vejr skifter pænt hurtigt, når det skifter.

Alle er klar, stiller op ved startlinien, skuddet går og vi bliver sendt ud på de to start loops der skal sprede feltet..

Line ved starten...

Første runde er den hårdeste. Pulsen helt I vejret og kolde ben. Gad vide hvornår jeg lærer at varme ordentligt op…? Allerede på 2. runde står Henrik med en punktering. Nej hvor skiddt! Kommer forbi målområdet og der sidder Line og tager billeder. Hendes tommelfinger efter et næsten-styrt på vej ned fra passet igår, har det ikke godt og hun er gået ud.

Henrik in action...

Ricky er forbi mig på 3. runde, men hun falder tilbage igen. Kunne være fint at holde hende bag mig resten af turen. Kommer rundt I målområdet igen og kan se at Henrik nu også er gået ud. 4. runde og kommer Steffi udenom. Hun har siddet på mit hjul hele 3. runde. Må lade hende køre. Det her to runder er klart de hårdeste. Henrik og Line står klar med gel’er og løse ærmer. Det trækker op, drypper derude og vinden er kold. Det hjælper at komme rundt igen og være mere end halvvejs.

Med Steffi i hælene...

Gennem målområdet flader det lidt ud. Op på et teknisk klippestykke og ned igen. Må af et enkelt sted og trække cyklen op over et par meter klipper. Det er ok. De fleste trækker over det meste af det, så der får jeg nogle meter til de andre, for hver omgang. Ned over et stykke med dybt løst sand. Og så over floden, der har delt sig mange gange, så det er som at krydse 8 mindre floder. Den I midten er dybest og med stærkest strøm. Har efterhånden fundet ud af hvor de skal køres, for ikke at synke helt til bunds. Op over græsset, jævnt op og så en stigning over lidt klipper og sten, til vendepunktet på toppen. Den bliver stejlere og hårdere for hver omgang. Men så går det også nedad. Kæmpe super sjov nedkørsel. Masser af sten, klipper og sving.  Endda et par steder hvor der kommer luft under cyklen. Ned over en omgang næsten fast sand, over en enkelt stribe vand og så kommer et stykke med lidt teknisk op og ned, før en kort stejl stigning. Ned igen, hop op på de to broer, ned igen og så endelig en kort stejl stigning op til opløbsstrækningen, gennem målområdet og det hele forfra.

Henrik, mens der stadig er luft i dækkene...

Der bliver passet på os...

Ved 5. runde var det som om der kom mere energi I benene og tiderne blev bedre og bedre. Hentede et par stykker og hentede på næstsidste runde, med stor fornøjelse den gule trøje med en omgang. Hun er landevejsrytter og har det ikke nemt, på det her tekniske spor. Hun tjente trøjen, på opkørslen i går. Jeg nyder at have sat hende, for denne gang. I morgen går det opad igen og så er det nok slut med den føring, hvis jeg skal være helt realistisk.

Tim, ser vældig tilfreds ud, her på 2. etape...

Mens Tim kommer i mål på den anden side af søen, kører jeg resten af sidste runde på rent smil. Synes jeg er flyvende. Det er jeg nok ikke, men det betyder mindre. Helt glad i låget kører jeg i mål som tredje kvinde. Dejlig dag!

Lone i mål...

Race-day. Endelig!

søndag, 25. september 2011

16.09.11

Nu er valget i Danmark nok afgjort, men vi ved ingenting. Her er ingen internet, så kan stadig gå her og håbe på det rigtige resultat. Det er også helt ligemeget lige nu, for nu er løbsdag endelig kommet!

Uanset hvilken regering vi har I DK, har det været en helt spektakulær dag. Vågnede flere gange I nat og tænke over, om det regn der haglede ned på bliktaget, har tænkt sig at stoppe, før vi skal på cyklerne. Vi står op…det regner stadig. Spiser morgenmad, – som til alles overraskelse, er der kl. 7, som de har lovet, – nu regner det lidt mere. Er du rigtig klog det bliver koldt på toppen af det pas. De siger det sner på toppen.

Rimeligt vådt, på vej til første etape...

Men der er 1,5 times jeep tur, inden starten går, så det kan nå at klare op endnu. Og det gør det faktisk!! Solen skinner, da vi binder cyklerne af ladet på jeepen. Hvor meget og hvor lidt tøj…? Det er varmt nu, men der ligger sne på toppene rundt om os. Det gjorde der ikke sidst vi var her, for en uge siden. Det kan skifte superhurtigt, så det kan sagtens regne oppe på ruten. Der går alligevel en rum tid, inden vi når helt derop.

Det klarer op og ser koldt ud på toppen...

Regnjakke, vest og ekstra handsker, energibarer og gel’er I lommerne og så er jeg vel egentlig klar. Hele holdet, – ja, faktisk alle i feltet, har nye t-shirts på. Der er lavet superfine løbstrøjer til alle hold. Fik dem igår aftes, da der blev budt officielt velkommen, ministeren fik sig også en velkommen til cykelland og alle ryttere blev præsenteret. For et par dage siden, fik vi en ny ud af trykken, folder hvor alle ryttere er præsenteret med en kort profil. Er du vimmer nogle resultater folk har I rygsækken. Det er nogle hårde bananer vi skal køre imod. Til gengæld også rigtigt fint at vide hvem der ved hvad om hvilke løb. Der bliver byttet mange gode løbsinformationer I løbet af de næste dage.

Abdullah klar til start...

Men altså…de her t-shirts sidder klar på os og klar til at køre opad. Tims dæk eksploderer. Fem minutter til start! Han løber efter nyt. Jeg spørger Khurram, om vi kan udskyde starten 5 min. Nu er vi jo stadig i Pakistan, så han fortæller at der er da mindst 15 min. til start. Nåh ja. Hvad havde jeg forestillet mig? Hvorfor mon vi har troet, at starten ville gå til tiden. Fjollede danskere…; )

Starten går! Endelig er vi afsted ud over mudderbankerne, over broen der ser ud som om den er ved at falde fra hinanden og så går det opad de næste 25 km. Op til 4200 m. igen.

Fuld koncentration da starten går...

Tim forfulgt af Steffi forfulgt af Lone

Denne gang er hovedet vænnet til højden, så oplevelsen er helt en anden. Stadig benhårdt. Og så er der den her sne, der er faldet inat. Det er SÅ FINT! Hele vejen har jeg udsigt til Himalayas bjerge, dækket I sne. Det er da helt vildt fantastisk at køre rundt I. Det må jeg sige. Så er det ok, at det er lidt svært at trække vejret. Har desværre ikke kameraet med, så jeg lagrer billederne indvendigt og I må selv ned og kigge på bjergene, en dag ved lejlighed : )

Line med forrest på bjerget

Det her regnet hele natten. Mudderet og vandet står om ørerne, ved 6 km., da det første dybe vand krydses. Ved 7 km. er jeg I til knæene og jeg det er slut med at kunne mærke tæer og underben.

Taryn i kamp

Tim og jeg følges et stykke, han stikker af og jeg kan ikke hænge på. Line er et stykke længere fremme. For lidt siden, så jeg hende kun 50 m. foran mig. Alt for tæt på. Det er meningen, hun skal I mål lang tid før mig. Hun burde være hurtigere end mig på den her etape. Nogle sving længere fremme er hun trukket fra og alt er igen som det skal være. Jeg tramper videre så hurtigt det nu kan lade sig gøre. Jo længere op jeg kommer, des mere glad bliver jeg for at vi har været her før. Hovedet har det fint og øjnene sidder hvor de skal. Sikke fedt det er. Der er 25 km. Til vi drejer fra. Jeg nærmer mig. Pludselig kommer der en rytter imod mig. Og en til. Hmm…ruten er lavet om. Enten skal vi til toppen og vende eller også skal vi ned til floden og vende der. Det første er klart den mest tiltalende lige nu. Den anden løsning kræver en ny stigning, op til passet, bare fra den anden side. Henrik kommer flyvende ned, som en af de første 7-8 stykker. Line kommer lidt senere og så Tim. Det er godt. Vi er da ikke helt bagud.

Køligt på toppen...

Jeg får overhalet nogle stykker på vej op, når toppen uden at gå helt I stykker og får den glædelige nyhed, at ruten vender her. Så er det bare nedad!!

Hvor er det godt! Jeg kan skrive en hel roman om hvor fantastisk det er at køre ned af et bjerg, men det kan også koges ned til, at det må være lykkepiller gange 1000!

Kommer I mål midt I feltet, som 6. kvinde. Det må jeg være tilfreds med. Henrik er inde som 5. mand, Line som 4. kvinde og Tim som 11. mand. Dejlig tur, helt sikkert. Og sikke en udsigt. Smukkere end set fra Shark’en  før. Wauw.

Lidt mere i benene inden løb

søndag, 25. september 2011

15.09.11 Naran

Nu er vi så blevet installeret I Naran. Et par timer fra Jalkad, hvor første etape starter imorgen. De sidste ryttere kom igår aftes. Alle er ankommet og nu er vi et sted mellem 40 og 50 ryttere. Der er ankommet den ene worldcup rytter efter den anden. Slovakiet har sendt deres landshold, UK har et hold af prof’er og worldcup ryttere. Holland, et lidt mere blandet hold. Tyskland har kun to ryttere. Til gengæld er de knivskarpe. Hmm…folk ser I det hele taget ret skarpe ud. Vi må vidst forberede os på at indtage nogle af de nedre pladser på listen. Men vi skal gøre hvad vi kan og uanset hvad, er det helt vild god cykling det her.

Henrik, Nathan og lokal transport

Det var imorges jeg sad og skrev de indlæg der er postet herover. Det regnede hele formiddagen og jeg havde affundet mig med at idag skulle være hviledag med masser af ventetid. Det tager tid, når så mange ryttere og cykler skal transporteres afsted.

Så var det at solen begyndte at skinne og jeg kunne alligevel ikke lade være med at hoppe på cyklen hertil Naran, hvor vi er nu. Havde haft fantastik meget lyst til turen, men det ville jo være dumt, at køre 70 km. op af bakke, her dagen før løbet starter. Men så kom solen og så er det hele jo anderledes fornuftigt, så jeg satte mig på Shark’en lidt over middag, I selskab med Taryn, Adam, Henrik og Nathan.

Taryn på vej...

Det koster nok lidt I benene på vej op til passet imorgen, men det er det hele værd. Stille og rolig tur. Det meste af tiden I selskab bare med mig selv eller Taryn. Nathan bag os stopper for at tale med folk med jævne mellemrum, Adam og Henrik foran, der køre lidt hurtigere end os. Solskin, mest op af bakke, men faktisk mere nedad end jeg huskede, den her fine udsigt og så det gode selskab, – næsten ligemeget hvordan det er imorgen, så er det her en tur, der ville være ærgelig ikke at ha’ med sig. Dejlig dag! : )

Lokal trafik...

Her er oven I købet vand. Smider en kævle på ovnen udenfor huset, der varmer vandet op. Da kæden og skiftere på cyklen er renset, er det tid til bad. Vandet er dejligt varmt og isterningerne jeg går på, bliver igen til tæer I det varme bad.  Det bliver ikke meget bedre : )

Tim på bjerget…

søndag, 25. september 2011

Jeg fik aldrig fortalt hvad der skete med Tim oppe på det pas en af de første dage. Han var jo kommet ind imellem Line og jeg og gruppen foran. Da han kørte ud på looppet, måtte jeepen blive på grusvejen, da det andet åbenbart kun er kørebart for cykler og æsler. En flok børn fik overrasket ham, smed sten, hev og flåede I cyklen og var ikke særligt venligt stemt overfor den her sære mand, der kom cyklende der. Han kom afsted med spark på cyklen og flere sten efter sig. Et styrt og en lang cykeltur senere, kommer han ned hvor vi går og venter på han dukker op. Efterhånden som tiden går, kan vi regne ud, at der må være en jeep med ham. De kommer heldigvis også ned samtidig. Humøret stiger heldigvis ganske hurtigt igen efterhånden som der kommer noget vand, noget cola og noget mad I ham. Så helt lykkeligt endte det jo alligvel : )

Tim, da han er blevet glad igen : )

Sportsdag er jubeldag, – for de fleste

søndag, 25. september 2011

Det er stadig hviledag og vi er på vej til skolen, for at være med på den årlige sportsdag. Det var i går og det var en fin, fin dag.

Børnene er delt i fire grupper. Løber 50 m. 100 m., længdespring, tovtrækning og alt det samme som børnene gør her. Kjolerne flagrer og de bare tæer eller klipklapperne arbejder så hurtigt de kan, for at nå den anden ende først.

Længdespring

Sportspladsen ser ikke ud af meget, når man er vant til danske idrætspladser. Men den kan bruges til det hele og entuisiasmen og konkurrencerne er ligeså meget på kogepunktet, som den ville være på en dansk skole. Vi bliver delt på hold og bruger cykelkræfterne på tovtrækning nede i gryden, på sportspladsen, hvor temperaturen vel efterhånden har sneget sig op over de 30 grader. Jeg er bl.a. på hold med præsidenten for cykelunionen. En stor mand, et godt stykke over 100 kg. Cykler tror jeg ikke han gør, men han har en klar strategi om hvordan man vinder tovtrækningen. Vi var desværre ikke i stand til at føre den ud i livet, så vi ender med den korte ende af tovet i 3 ud af 4 af de træk vi var ude i.

Tovtrækning i kjoler...

(mere…)

Store hviledag

onsdag, 21. september 2011

Igår var store hviledag. Khurram og ansatte har sluttet sig til os her i Shogran. Henrik og jeg kørte en stille tur ned af bjerget til Kewai, hvor skolen ligger og hvor vi skal hen senere på dagen. Han tog på besøg hos den lokale barber, mens jeg tog mig en snak og en juice med en håndfuld af de lokale.

Barber

Lidt nede af gaden fra barberen

(mere…)

Mens vi venter…

onsdag, 21. september 2011

15.09.11

Regnen siler ned her. Det er valgdag I Danmark, – brevstemmerne er sendt forlængst, så nu er det op til resten af Danmark at gøre det ordentligt : ) Her i Shogran, er det til gengæld flyttedag. Taryn og jeg havde en plan om at køre en tur op til Pahrah, som ligger nogle bakker væk, tilbage til en lokal cafe her for foden af bjerget og så se om vi kunne få et lift op igen, med en jeep. Stigningen herop, er fin. Bare ikke dagen før konkurrence. Det kan godt være konkurrencen ikke er det vigtigste her, men jeg ved at imorgen går turen op til passet og hele etapen bliver lang og benhård. Forsøger at gemme lidt af benene.

Henrik havde en plan om, sammen med Adam, – fra Canada, at cykle til Naran, hvor vi skal ende idag. En tur på små 70 km. Mest op af bakke, men en rigtig fin tur.

Planerne er regnet væk. Ingen af os har lyst til at starte op i alt den her regn. Så nu hænger vi her og får hilst på de nyankomne, drukket neskaffe og om lidt må jeg ha’ pakket mine ting. Cyklerne skal på lastbiler. Det kommer til at tage en krig at få 45 ryttere – som vi efterhånden er, med cykler læsset ombord og afsted.

Mens vi venter på bedre vejr, er der nogen der ser ud til altid at vente...