Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Arkiv for kategorien ‘Zambia’

Zambia-Botswana

fredag, 24. april 2009

April 13.

Forlader Livingstone efter to hviledage. Vi skal 82 km, så med masser af tid på hænderne tager vi et par stykker, en tur forbi Vic Falls på vejen. 7 km ned af vejen i den forkerte retning godt nok, men hvornår er det ikke værd at tage forbi et vandfald kl halv syv om morgenen? Har været her i løbet af hviledagene, men alligevel. Ikke så overraskende er vi de eneste ved indgangen. Der er vidst kun os i parken. Det er imponerende, kæmpestort og et vildt sted.  

Hegn og sikkerhedsforanstaltninger er der ikke mange af ret mange steder i Afrika. Heller ikke her. Vi går omkring faldet og kan sidde med fødderne i vandet, der 10 meter længere henne vælter ud over kanten i tonsvis. Jeg holder cykelskoene for mig selv og overvejer om der mon nogensinde er nogen der falder i vandet her. Det ville blive en kort badetur med en noget dratisk slutning.

Vi har fået vores morgenvandfald og må videre mod grænsen til Botswana. Tilbage hvor vi kom fra, til venstre og så har vi vinden i ryggen hele vejen til grænsen, 75 km nede af vejen.

 Der hører en tur over Zambezifloden med, inden vi er helt i Botswana. Ned af vejen cykler vi forbi lastbil efter lastbil, der venter på at komme til den anden side af floden, ligesom os. Lastbilchauffører der ser ud til at have været her et stykke tid. Tøj hænger til tørre på kofangere, åbne dører og ud af vinduer, nogle laver morgenmad på deres medbragte kul, andre sover.

Faergen er i havn...

Faergen er i havn...

(mere…)

Ind til Livingstone

mandag, 13. april 2009

April 10.
Pakker et næsten tørt telt sammen. Vi nærmer os varm og tør luft igen. Idag skulle være mere ned end op af bakke.

På vej til camp en anden dag...

På vej til camp en anden dag...

(mere…)

Første søm på vejen

søndag, 12. april 2009

April 9.
Men alle lange dage er ikke som igår. Jeg er tidligt på vejen. Ved ikke helt hvad anklen siger til de her lange dage, men nu burde jeg have tid nok.

Her efter næsten 6000 km. får jeg min første punktering. Fantastisk at det har holdt så længe. Jeg må klart have turens bedste statistik på den front.

Punktering

Punktering

Modvind, dårlig asfalt og stigninger. Hvad kan jeg sige. Lang med fin dag. Jeg er 175 km. nærmere Livingstone, anklen sidder der endnu og jeg falder i søvn før klokken er syv.

Lusaka og videre ud i verden

søndag, 12. april 2009

April 8.
En hviledag går hurtigt. Vaske cykeltøj, gøre Scott’en ren, spise, sove og kigge på livet hvor vi nu er. Den her hviledag blev spenderet i Lusaka og nu står vi her igen tidlig morgen, klar til ryttermøde og klar til at komme videre.

Tidspunkterne for morgenmad og dagens info-møde er flyttet 45 minutter. Det har jeg ikke lige bemærket, så jeg står altså op en lille time for tidligt. Det er meget, når kl. kun er fem. Jeg er nu ikke alene. Står der sammen med resten af den uopmæksomme halvdel af feltet. Men det gode er at fra imorgen kan jeg sove lidt længere.

Vi har kun tre dage inden vi rammer næste hviledag i Livingstone, ved Victoria Falls. Til gengæld er det tre lange dage. 158, 175 og 160 km. Jeg håber på medvind og ned af bakke.

Vejrudsigten siger 24 grader og 73% fugtighed idag. Det første tror jeg ikke så meget på. Det næste lidt mere…

Ved ikke hvad de checker. Kører lige igennem

Ved ikke hvad de checker. Kører lige igennem

Eftersom jeg har været klar i en time er jeg en af de første ude af camp. Vi ruller afsted fem på stribe gennem byens rundkørsler og morgentrafik. Frank og Craig i front der altid er så tidligt ude af camp, at jeg ikke når at se dem om morgenen. Ude af byen begynder vi at kunne mærke en vind skråt bagfra. Næsten medvind. Det er godt nok. Frank og Craig er nu forlængst trukket fra. Peter er stoppet for en drink og Graeme er også over alle bjerge. Nyder at have noget fart i cyklen og være alene på vejen.

Dagens orientering er til at overkomme. Har et højresving efter politicheck ved 65 km. Resten af dagen lige ud.

Livingstone om et par dage...

Livingstone om et par dage...

Højresvinget giver mig stort set medvind de sidste 93 km. Fin og hurtig dag. Sådan skulle alle de lange dage være : )

En af de lange…

søndag, 12. april 2009

april 5.
Nåede ikke starten af ryttermødet igår, så jeg har heldivis ikke hørt at det er downhill hele vejen til broen v. 33 km. Det er ikke downhill. Det er rullende bakker så både op og ned. Perfekt, når ikke man regner med at det går nedad. Tidlig frisk morgen, solen på vej frem og der er skov på begge sider og bjerge ude i horisonten. Det blir ikke meget bedre. Allan og Taryn kommer forbi mig. Vi når broen ved 25 km. De sidste 8 km er åbenbart forsvundet…Og så skulle det være stigning herfra. Det stiger også, men i virkeligheden fortsætter dagen med de her bakker op og ned. Mest op. Og endnu mere op som min mave begynder at gå i stykker igen. Jeg har reddet mig et eller andet igen, så hver gang jeg spiser får jeg ondt i maven. Det er ikke så heldigt, for jeg har mistet appetitten og spiser ikke ordentligt. Det kræver ikke den store eksamen for at regne ud at man så går kold på et tidspunkt. Indtil frokost går det ok. Jeg nyder at køre for mig selv og rammer uventet frokosten ved 72 km. 8 km. for tidligt. Hvis de også har skåret 8 km. Drømmer om at der også mangler 8 km i sidste ende, men det er vidst at være en tand for optimistisk.

Klemmer en dunk lyserød energidrik og en skive brød med agurk og ost ned. Ved det er for lidt, men jeg fylder lommerne med energibarer og håber de kan bringe mig de sidste 80 km. til mål.

Lokal 3x34

Lokal 3x34

Den kølige morgen er væk forlængst og erstattet af varme og fugt. Det går op igen. Sveddråber løber fra hjelmen, ned af panden og lægger sig på mine øjenlåg. Cykler så langsomt at fluerne kan følge med og flokkes om mig. Jeg må være enhver flues drøm med cykeltøj der ikke var helt tørt da jeg tog det på imorges og nu cykler i 40 graders varme på 6. time. Ved denne tid skulle jeg have været igennem et par energibarer, men jeg har ikke spist en eneste. Kan ikke få noget ned. Utroligt nok at det kan lade sig gøre at tænke så kortsigtet. Jeg ved jeg kommer til at gå kold og det gør jeg så på vej op af en af de længste stigninger på dagen. 30 km igen og jeg kunne lægge mig ned lige her og sove. Klemmer en bar ned og kommer afsted igen.

Det er søndag og familier kommer forbi i deres bedste tøj, på vej til kirke. Det får min opmærksom fra cyklen et øjeblik, når de allesammen hilser og i det øjeblik jeg passerer når at spørge hvor jeg kommer fra og hvor jeg skal hen, hvordan jeg har det, hvorfor cykler jeg og fjorten andre spørgsmål. Råber et par svar tilbage og har nu arbejdet mig ned til at der er 27 km tilbage. Paul indhenter mig og fortæller at camp er 7 km. før forventet. Ha! Fantastisk! Så når jeg sikkert også i mål denne gang : ) 20 km. tilbage.

Stop på vejen...

Stop på vejen...

Graeme indhenter mig og vi følges resten af vejen. Han er op for en pause og jeg får en energibar mere ned, på en træstub i vejkanten. Med den og Graemes selskab går de sidste 20 km. flyvende. Teltet op og en lur inden aftensmaden. Fantastisk liv det her! Imorgen når vi Lusaka og en ny hviledag venter. Ahh…: )

Jeg rykker fire felter frem

søndag, 12. april 2009

April 4.
Venstre løbesko bliver pensioneret her til morgen da jeg får klemt Aircasten ned i cykelskoen. Det ser ud som om venstre sko er helt ny. Højre sko ikke helt så ny.

En ny og en gammel...

En ny og en gammel...

To cykelsko og det føles som om jeg kan cykle igen. Jeg kan stå op (noget af tiden) og bruge begge ben igen.

Starter tidligt og alene ud af camp til et landskab der ser anderledes ud end de sidste mange dage. Kølig og overskyet morgen og det høje græs i begge sider, får det til at føles som om jeg kører gennem en tunnel. Jeg klatrer og får udsigt til bjerge bag bjerge ude i horisonten. Er du gal en masse plads de har her. Tiden og kilometerne flyver afsted og jeg har det hele for mig selv hele morgenen. Paul kommer op på siden af mig og tempoet går i vejret. Han står af ved næste cokestop. Tim kommer op lidt senere og tempoet går op igen. I korte perioder kan jeg træde til og det gør stadig ikke ondt. Lutter gode tegn. Selv kvalmen og mavekramperne er væk og det bliver første dag uden regn, mens jeg sidder ude på ruten.

Dagen er helt klart noget særligt på ankelfronten. Benene er lige lange igen og jeg får ikke ondt i hele venstre side af at sidde skævt på cyklen. Min saddel er igen behagelig at sidde i og jeg har idag haft en rytme i trådet, jeg ikke har mærket i ugevis.

Endelig rykker jeg fremad og dagens 145 km. er trådt i løbet af en hurtig og fin dag.

Ikke alle dage er lige fantastiske

søndag, 12. april 2009

April 3.
Har en 175 km. dag foran mig. 40 km., det er varmt, har kvalme, mavekramper, ondt i hovedet. 80 km. føles som 120, frokosttid og igen Ingen appetit.

Er ikke i konkurrencen længere. Har ikke været EFI i lang tid og jeg forsøger egentlig bare at få min fod til at virke. Har ikke længere nogen rigtigt god grund til at fortsætte, hvis jeg synes jeg er syg. 130 igår, 80 idag og omkring 145 i snit de næste tre dage. Det er fint nok for mig. Jeg står af her. Stiller cyklen, falder i søvn bag i lastbilen og sover til jeg bliver vækket 4 timer senere, da frokosten er ovre og lastbilen kommet til camp. Teltet op og sover videre til næste morgen…

Malawi-Zambia

søndag, 12. april 2009

April 2
Krydser græsnen til Zambia i regnvejr. 122 km siden vi startede imorges. Malawi-damen får hurtigt givet os exit-stemplet og jeg er næsten forrest i køen til entry-stemplet på den Zambianske side. Men der er ikke noget system og jeg får mit pas som den sidste. Jeg venter og venter og fryser i mit våde cykeltøj. Min regnjakke klæber til armene og mine sko er gennemblødte. Endelig kommer passet retur gennem ruden. Min klamme hjelm kommer tilbage på hovedet og en ny tordenbyge kommer mig i møde i det sekund jeg sætter mig på cyklen, udenfor paskontrollen. Der er 25 km til Pine Wood Lodge, hvis græsplæne vi camper på i aften. Tænk om det faktisk er et rigtigt hotel og jeg kan få mig et værelse. Jeg kører gennem silende regn og drømmer om et varmt bad, en stor seng og et sted hvor jeg kan hænge mit våde tøj op.

Mens det stadig var tørvejr...

Mens det stadig var tørvejr...

Da jeg kører op af grusvejen til Pine Wood Lodge er det klaret op, men jeg går stadig ret målrettet efter receptionen og en der kan give mig en nøgle. Et værelse tilbage for 250.000 Kwacha. Har ikke vekslet mine Malawi Kwaha endnu, så det koster et par omregninger at komme frem til at 250.000 ZKw må være i nærheden af 220 kr. Det er deres sidste værelse og jeg fryser, så jeg tager nøglen. Må ned i byen for at veksle og hæve penge, inden jeg kan gøre så meget andet. Mit visakort har ikke virket en eneste gang i Malawi. Jeg har levet af mine dollars. Så da jeg finder en ATM hos Barclays er det med krydsede fingre og en bøn til den lokale frelser, – ved ikke styr på hvem de tror på her i byen, jeg sender mit kort ind i maskinen. Miraklet sker og der kommer 600.000 kwacha ud. Fantastisk! Jeg er tilbage i verden igen, med penge og et kort der virker. Hvor rart er det lige. Tilbage af hovedvejen, op af grusvejen, tasken ud af lastbilen og endelig…et varmt bad.