Lonesand.dk

To dage senere når vi grænsen til Tanzania. Lastbilen skal gennem tolden, så Claire, Denise og jeg står af og bevæger os til emmigrationskontoret. Denise er i bedring men ikke cykelklar og Claire havde et slemt styrt igår, så nu er hun også havnet her. Hun har skrammer i ansigtet, op af armene og værst er hendes ene ben. Hun går langsommere end jeg gør. Hun kunne bruge et par krykker. I det hele taget er hun ret uheldig på den cykel. Hun har indtil flere ar, der er kommet mens vi har været her. Hun er fra Australien, 23, elsker sin mtb og har turens bedste grin. Håber hun er på banen igen snart. Hun er ikke saadan at slaa af banen heldigvis.

Ja, lidt moerkt er det vidst, men hvis i kan se noget er det her Claire med det gode grin

(mere…)

En tidlig taxa fra Nairobi og kort tid efter er de fleste klar til afgang i convoy ud af bydelen Karen. Jeg er igen på lastbilen og håber jeg kun skal sidde der i to dage mere. Tør næsten ikke håbe, men gør det alligevel. Alternativet har jeg ikke lyst til at tænke på. Det tager jeg mig af, når jeg kommer så langt.

Tom paa vej fra Nairobi

(mere…)

Spiser frokost og hænger ud med Jansie og Renall i nogle timer. De forlader turen i aften. Der er kommet nyt personale til at tage sig af lastbilerne og de har andre jobs de skal tilbage til. (mere…)

Jeg beklager at der lige var en pause i opload’ en, til jer der naaede at opdage det. Det var ikke meningen. Vil meget gerne fortaelle jer den her naeste historie inden i giver mig helt op. Nettet gik ned, men nu tror jeg det virker igen… (mere…)

Jeg er nu endnu mindre mobil end da jeg tog afsted til hospitalet tidligere på dagen og inden skydedøren lukker bag mig og mine krykker  siger receptionisten, “Come again soon”. Hmm…Ja tak, men det er jeg faktisk helst fri for. Tror måske ikke hun har tænkt så meget over sin venlige hilsen der. Hun giver mig receptionistsmilet og jeg lukker taxadøren efter mig.  (mere…)

Humper den eftermiddag rundt i byen og får afleveret Graemes og Sharitas defekte kameraer til reperation, køber et par småting og får fundet en kaffebar inden jeg dribler tilbage til hotellet og nyder at have varmt bad inden for rækkevidde.

(mere…)

Med udsigt til at komme på cyklen om tre dage, når asfalten kommer tilbage lidt før Isiolo, går tiden i lastbilen lidt nemmere. Når først underlaget igen er jævnt skal det vel nok gå igen. Så det er nogle dage i selskab med hvem der nu væłger, frivilligt eller ufrivilligt at stige på lastbilen, chuffør Wimpy og Jansie.

Jeg får snittet nogle løg, en masse kilo kartofler for James og får ryddet op i mit skab. Læst nogle bøger og kigget på det Kenyanske landskab, som skifter fra tørt til frodigt og fra fladt til høje bjerge i løbet af kort tid.

Udsigt fra lastbilen

(mere…)

Stod op til mudder i det meste af lejren. Cykelsko på højre fod og gummisko på venstre, klar til at cykle afsted. Desværre må jeg efter kort tid kapitulere, få Scott’en på taget og stå på lastbilen. Gårsdagens etape og mudderunderlag har taget hårdere på anklen end jeg har forventet. Den er øm.

Ny ren tape til at holde det hele sammen

(mere…)

Det er ikke mange der er inde endnu. Det blæser og der bliver kæmpet derude i nogle timer endnu. Der er en god del der kører på crosscykler. De har haft det nemt på asfalten gennem egypten, sudan og etiopien. Nu er de kommet på arbejde. Taryn og Allan er dog undtagelserne. De kører crosscykler, men kommer i mål som nogle af de første. De er lavet af noget særligt de to. Imponerende. (mere…)

Vi er i varm, tør ørken og vi er på vej op på vulkanen. Min fod er tapet endnu bedre ind end sidst og det går anstændigt. De siger det er ledbåndet, så hvis bare foden er nogenlunde stabil, er der vel grænser for hvor meget det kan ødelægge. Tempoet er sådan set godt nok efter omstændighederne. Får et enkelt forkert slag fra pedalen og det gør ondt helt op i panden. Eller…måske ikke helt, men i ved hvad jeg mener.

Kameler paa vejen

(mere…)