Lonesand.dk

20. Januar
Convoj ud af Aswan, Ned til færgen de 17 km med 10-20 km i timen. Foran os kører ladbilen med baggagen, bag os…politiet måske. Politiet eskorterer os ofte ind og ud af byerne.

Vores to lastbiler forlod os for nogle dage siden. De er med en anden færge til Sudan. Planen er at møde dem på den anden side af grænsen. Vi håber på ca. samme tid som vi ankommer, men ingen kan vide det.

Min hals og mit hoved gør ondt. Har gået rundt i alt mit tøj hele morgenen, mens de andre går rundt i shorts og t-shirt. Kører her i lange ærmer og vindvest og har det stadig ikke for varmt. Det er ikke det bedste tegn i verden. Det er mindst 25 grader. Heldigvis har vi to dage der går med færge og indrejse til Sudan. Jeg er sikkert klar igen, når vi når dertil.

“Døden på Nilen” er nærværende her i Aswan, som i Luxor hvor Hercule Pierreot går omkring i sit safarisæt og opklarer mord og sipper te. Ville ha’ nydt at sidde på terrassen på The Khataract Hotel i Aswan og drikke drinks. Det var der stadig, men lukket desværre. Istedet blev det til internetcafe og den slags. Forsøgte i lang tid at oploade billeder og tekst til hjemmesiden, men blev smidt af igen og igen. Billeder tager lang tid, så hvis der ind imellem kommer tekster uden billeder, er det derfor. Beklager, men jeg kan ikke gøre så meget ved det.

(mere…)

19. januar
Lejr på fodboldstadion. Eller tæt på. På græs. En fin chance for at få Sahara ud af teltet og alt det andet. Vagter med maskingeværer over skuldrene går omkring og holder øje os og alle andre.

Teltet kommer hurtigt op og et par af os tager en taxa til byen. 10 min. Får spist, købt ind til færgeturen, hvor der er spredte meninger om vi kan købe mad og så må jeg en tur på markedet. Min ene sandal er ved at falde fra hinanden. Da jeg tog hjemmefra kunne jeg ikke finde mine sandaler. Købte et par i Cairo, men det er tilsyneladende ikke helt samme kvalitet som det kunne ha været. Har brugt dem i en uges tid og de falder fra hinanden. Nå, men der er masser af skofolk her, så jeg finder mig et par. Læder klip klapper. Kunne ikke finde nogen i plast.

Efter 2 timer, hvor jeg sad ned det meste af tiden, tabte jeg den ene sål. Næste dag røg den der dut mellem tæerne på den anden sko. Jeg har helt sikkert betalt alt for meget for mange ting mens jeg har været i Egypten, men det var da vidst alligevel det dårligste køb indtil videre.

På vej til Aswan 19. januar
En halv race-dag mere. Det er en af de her dage hvor vi har ræs indtil frokost. Efter er der for meget trafik, for mange landsbyer eller noget andet der betyder, at det er for farligt og upraktisk at køre ræs der. Det er fint med mig. Det betyder 60 km. ræs, hvor vi møder froskosten. Hele feltet følges ad. Det har gået langsomt hele dagen. Stort felt. Da vi cykler ind i røgskyer der lugter som om de brænder pot af, – det er sikkert noget andet og vi nærmer os de 50 km begynder folk så småt at rykke op i feltet. Kigger og skulderen. Hvornår sker det? Tror angrebet kommer fra Hollandske Nick. Hvis ikke, hænger han i hvert fald på. Han er skråt bag mig. Holder øje og sørger for ikke at blive lukket inde.

(mere…)

Et par fine dage langs Nilen, på god asfalt. Vi deler vejene med æsler, lastbiler, traktorer, børn på cykler, biler og en kamel i ny og næ. Det støver, lugter af sjove ting og sager og i vejkanten står børnene og kaster sten efter os. Hmm… Det er ikke det fedeste i verden, men jeg tror nu ikke de er klar over hvor meget ravage de kan lave med de sten.

De sidste to dage har vi kørt ræs indtil frokost. Efter frokost har trafikken og menneskene omkring været for meget til at det ville ha været sikkert. Det er super fint. 60-70 km. ræs og så cruising for resten. Tid til billeder, tale med nogle andre end dem i ræsgruppen og bare kigge på ting. God blanding.

Cruising langs Nilen idag…

(mere…)

Jeg er meget glad for alle de sms’er i har sendt mig. Desværre er min telefon nu død og har været det et stykke tid, så hvis jeg ikke nåede at svare, er det ikke fordi jeg er sur. Nåede det bare ikke. Men dejligt at få jeres hilsner. Er meget glad for dem.

Måske får jeg en ny, måske ikke. Det er nu meget rart at være koblet lidt fra, på den front, så sikkert ikke…: )

Ikke alle dage bliver der kørt ræs. Allerførste dag er rart nok ikke en af dem. Mange vælger at køre udenfor konkurrencen og køre turen i deres eget tempo. Tror vi er en 25 stykker i konkurrencen. Desværre kun 6 kvinder. Til gengæld er de gode. Det vender jeg tilbage til.

Fjerde dag er kørt og vi er i Safaga. Teltet er slået op og alle er efterhånden kommet til camp. Helt fredelig dag idag. Når det ikke er ræsdag, har jeg benyttet mig af chancen til at falde tilbage og køre med nogle andre end konkurrence-gruppen. Det er ellers en flok sjove mennesker. God stemning, der bliver joket, alle trækker det de kan i front og folk er blevet gode venner allerede. Vi sidder derude mange timer, så der er masser af tid til at lære hinanden at kende. Derfor er det også fint at glide tilbage og finde nogle andre at tale med ind imellem.

100 km. idag og det bliver kaldt for en kort dag. Det føles også sådan, når der er medvind det meste af vejen og asfalten er fin og ny. 100 km. i Sudan eller Etiopien er sikkert noget andet, men her i Egypten er det ikke noget der tager hele dagen.

De sidste to dage har været ræs-dage. Gruppen der kører ræs starter samtidig om morgenen. Det betyder også at vi følges ad, stort set hele vejen. Vi er enige om at stoppe for frokost. Det betyder som regel af hvis nogen er faldet af, når de os der.

Efter frokost har det dog set lidt anderledes ud. Tempoet stiger som vi nærmer os mål og der bliver rykket ind imellem. Jeg skal ikke rykke nogle steder lige nu. Vil bare sidde med så godt jeg kan og så håbe på lidt mere ufremkommelige veje senere. Måske lidt mudder hvis jeg er heldig ; )

(mere…)

Han står der. Taxachaufføren fra igår. Kl er 6. tidlig morgen i Cairo og der står han med sin stationcar, med plads til min cykel. Vi har kørt med ham de sidste par dage frem og tilbage til løbsmøde og den her cykeltur for nogle dage siden, med resten af deltagerne. Løbet starter om tre kvartes tid, med en tur fra det hotel hvor langt de fleste andre bor og ud til pyramiderne. Alle mine ting er pakket dagen før, så jeg har bare min camelbak og et par bananer med mig.

Det er stadig ikke helt lyst ude foran Khataract Resort hotel. Det er morgenkoldt og det summer af nye mennesker og det-er-nu-det-starter-stemning. Endelig, Of we go. 11 km. i adstadigt tempo, gennem Cairos morgentrafik med en politieskorte der morer sig for vildt over dagens første job.

(mere…)

…inden starten imorgen. Moedtes igaar med resten af feltet og mandskabet paa turen. Endelig begynder det at ligne noget. Efter et par timers infomoede, – i noget der ligner en balsal fra 30′erne efterladt af englaenderne, -og en praesentation af mandskabet, synes jeg allerede jeg ved en masse mere. Egentlig handler det ikke saa meget om fakta, men ligesaa meget om at faa set de andre og ikke mindst deres cykler og bare komme et skridt naermere starten.

Endnu et skridt, var at komme afsted paa en cykeltur. En tur ud til Sakkara Pyramiderne og tilbage igen. En kort en, men nok til at konstatere, at cyklen spiller og at det lykkes at justere den ordetligt, oppe paa hotelvaerelset.
Det er som at komme hjem, at saette sig op paa sin cykel. Det er heldigt nok at ha’ det saadan, naar nu jeg skal sidde paa den, de naeste 12.000 km.

Mit nummer…

(mere…)

Saa fik vi kigget paa de pyramider. Imponerende. Taenk alle de kraefter de har lagt i gravindustrien dengang. Det bliver slaaet fast med endnu stoerre soem, naar man har vaeret en tur forbi det Egyptiske museum. Alt hvad der befinder sig i det store museum har ligget i en grav. Det er for vildt, for at sige det kort.

Men de her pyramider…det er altsaa der loebet starter paa loerdag. Cyklen er samlet og taskerne er pakket om, saa de er klar til at komme afsted. Endnu et par dage her i byen, inden afgang ud over sandstepperne.

Temperaturen er på det sidste døgns tid gået fra et par minus grader til +25. Det er mandag og det er nu ikke så skidt. Sidder i Cairo med udsigt til pyramiderne. Cyklen er kommet frem i fin behold. Det kom også afsted fra Kastrup i en cykelkuffert af den fineste slags. Nærum Cykler er så flinke at de har lånt mig den, helt for ingenting.Landede 2.22 i nat. Egentlig et fint tidspunkt for byen her. Gaderne lå næsten øde hen og taxaen fløj gennem byen på vej fra lufthavnen. Cairo om dagen er en anderledes sag. Anarkistiske tilstande hersker i trafikken. Biler af den slags, der for længst er sendt på pension i DK myldrer, dytter og oser rundt blandt rugbrød m. metervis af sær last stikkende ud af bagsmækken, muldyr, æselkærrer, løse hunde, tuc tuc’er og et bemærkelsesværdigt stort antal biler læsset med gamle dæk i alle størrelser. Og cyklerne? – dem er der ingen af.

Pyramiderne ligger kun 400 m. væk fra vinduet her på 10. sal. Alligevel er de ikke helt tydelige. Der er helt diset omkring alt hvad man kigger på. Smoggen har lagt sig tungt over byen og alt hvad der befinder sig i den.

Men hvorom alting er, er det fint at være afsted. Hele de fynske familie Sand og Christianhavnske Gyda dukkede op i lufthavnen for at vinke farvel. Det var en fin, fin overraskelse. Det er i hvert fald ikke hjemlig opbakning det skorter på. Håndtegn og masser af streetcredit til familien og Gyda, for udflugten til Kastrup : )

Lige nu går det meget godt her på tagterrassen hvor solen skinner. Samler cykel og tager ud til de her pyramider lidt senere…