Egypten-Sudan
søndag, 25. januar 200920. Januar
Convoj ud af Aswan, Ned til færgen de 17 km med 10-20 km i timen. Foran os kører ladbilen med baggagen, bag os…politiet måske. Politiet eskorterer os ofte ind og ud af byerne.
Vores to lastbiler forlod os for nogle dage siden. De er med en anden færge til Sudan. Planen er at møde dem på den anden side af grænsen. Vi håber på ca. samme tid som vi ankommer, men ingen kan vide det.
Min hals og mit hoved gør ondt. Har gået rundt i alt mit tøj hele morgenen, mens de andre går rundt i shorts og t-shirt. Kører her i lange ærmer og vindvest og har det stadig ikke for varmt. Det er ikke det bedste tegn i verden. Det er mindst 25 grader. Heldigvis har vi to dage der går med færge og indrejse til Sudan. Jeg er sikkert klar igen, når vi når dertil.
“Døden på Nilen” er nærværende her i Aswan, som i Luxor hvor Hercule Pierreot går omkring i sit safarisæt og opklarer mord og sipper te. Ville ha’ nydt at sidde på terrassen på The Khataract Hotel i Aswan og drikke drinks. Det var der stadig, men lukket desværre. Istedet blev det til internetcafe og den slags. Forsøgte i lang tid at oploade billeder og tekst til hjemmesiden, men blev smidt af igen og igen. Billeder tager lang tid, så hvis der ind imellem kommer tekster uden billeder, er det derfor. Beklager, men jeg kan ikke gøre så meget ved det.
Der læsses…












