Lonesand.dk

Der var engang for længe siden, – i 2001. Der skrev jeg en historie om en rotur rundt om Danmark. I havkajak. Jeg skrev den undervejs på turen og da turen og historien var færdig, blev den trykt i et vaskeægte blad lavet af papir. Det var før jeg begyndte at gøre mig så meget i hjemmesider. Historien var faktisk blevet væk for mig, men den fandtes hos Havkajakroerne, som var dem der trykte den i sin tid.

Fordi flere har spurgt til historien og turen, har jeg nu lagt den her på siden. Du kan finde den under menuen “Gode historier” – i højre side øverst. Den er lang. Hvis vi får en kort vinter, – eller hvis Jer der går igang, er en langsomme læsere, er der måske læsestof nok, helt til det bliver forår ; ) God fornøjelse.

På vej rundt om Riget...

Det er nu fint med alt det her efterår i skoven. Det er nu rart, at det stadig kan lade sig gøre, at det er tørt, solen skinner og det er helt lunt, selvom det er november. Var forbi og heppe på X duatlon i Helsingør. T-Bikes Frank skader sin fod, så han slår sig til heppekoret og vi er to, lige der hvor løbe- og cykelruten mødes. Det er kedeligt med fod og anklen, – som vokser, mens vi står der, men meget hyggeligt at ha’ en og råbe med.

For to uger siden, var jeg en tur forbi Gildhøj til operation af mit knæ. Jeg humper stadig lidt, men det går ret hurtigt fremad. Jeg kan først cykle igen om noget tid. En løbeskade er blevet ordnet og jeg glæder mig fantastisk meget, til løbeskoene og cyklen igen kan bruges. Mens jeg venter på det, får jeg styrketrænet og går og tænker over, hvordan der skal trænes, når jeg kommer tilbage. Jeg må være lidt mere effektiv, end jeg plejer at være, når jeg nu kommer til at være ude, et stykke tid, over vinteren. Der er også tid til at lede efter de sjove løb og steder jeg ikke har kørt før, så sæsonen ’12 bliver planlagt, som jeg ikke har planlagt nogen sæson før. Det er nok fint med en pause fra det hele, i lidt tid. Så bliver det bare ekstra godt at komme tilbage.

Heldigvis venter der rigtigt gode ting forude. Bortset fra det blir’ en fest at komme på Shark’en og i løbeskoene igen, så er flybilletter til Sydafrika også lige tikket ud af printeren. Nu kan de hænge der og vente på det blir’ slutningen af december. Til den tid er det højsommer på de kanter og et rigtigt godt sted at lave noget af min cykel-genoptræning. I ved tørre, sjove spor i sommerheden : ) Det skal nok blive godt.

Fra mens jeg stadig virkede...

Forleden dag, skrev jeg om Pingel MTB Race i Næstved, som vi havde kørt. Der var jeg heldig at vinde en lodtrækningspræmie. Et par baggy cykelshorts, fra Pingel Cykler, der faktisk var superfine. De var bare for store. Pingel tog dem gerne retur, ville finde et par i min størrelse og sende dem med posten. De ringer så forleden dag og fortæller, at de ikke kan finde dem i min størrelse, så hvad jeg siger til et par andre bukser istedet. God service, tænkte jeg der for nogle dage siden.

Idag, er pakken kommet fra Pingel, med de superlækreste cykelbukser fra Sugoi. En kæmpe opgradering. Pingel er nu gået fra “God service” til “Service ud over det sædvanlige” på serviceskalaen. Tak for det Pingel : )

Slettestrand og Svinkløv Plantage – Det må være et af de allerbedste spor i Danmark! Knastørt med det sandede underlag. Plantagen er ikke er særligt stor, men til gengæld er alt udnyttet til det allerbedste og jeg er sikker på, at alt hvad der er sjovt i den plantage, må være lagt ind på det 20 km. lange og spor. Et fantastisk godt og sjovt spor! Opmærkningen er nem at få øje på og ikke til at være i tvivl om. En fin detalje, er at man nogle steder kan vælge sorte “pister” og få lidt flere tekniske op- og nedkørsler for pengene.

Henrik på sporet i Svinkløv Plantage

Fredag eftermiddag, når vi sporet igennem 1½ gang, inden vi i småmørke, må vende snuden tilbage mod Feriecenter Slettestrand, hvor vi har slået os ned, mens vi kører området tyndt. Feriecenter Slettestrand, er drevet af familien Kronborg. Esben Kronborg, som er Kirstens Kronborgs mand, er ansvarlig for mtb spor og ture, så det er en mtb kompetent familie, der har slået sig ned her. Det mærker man tydeligt og det gør de ret godt. Det må jeg sige.

Lørdag morgen står den på en lidt længere tur, mod lidt andre plantager. Det blæser en stiv pelikan derude ved Vesterhavet. Til gengæld er det både tørvejr, sol og så er det lige omkring 7 grader. Ud af redningsvejen, kører for langt og kommer op til Tranum for at spørge om vej. Vi har tabt kortet, som vi fik med af Inger Marie. Vi kører tilbage igen og finder Fosdalen plantage, som ikke er meget ved at køre i. Kommer over i Fosdalen som har en meget fin, men noget kort sti langs åen. Der er måske mere, men vi finder det ikke. Videre til Langdalen, som er en helt anden sag. Her er fine ting at køre. Som det er nu, er Svinkløv Plantage, det eneste sted, med afmærket spor. Esben fortalte igår, at de arbejder på at få et spor etableret i Langdalen. Det kan jeg godt forstå. Her er skægt og kuperet.

På stranden fra Blokhus til Slettestrand

Shark'en på tur til Vestkysten

Vi letter fra sporet der og finder Vestkyststien, hedder den vidst, videre til Blokhus, som er dagens mål. Efter rutineret research, finder vi hvad der må være byens bedste kaffe. Cafe Skudehandlen, sørger for god kaffe og efter en rum tid, cykler vi med varmen tilbage i fødderne tilbage af stranden. Fordi det har blæst godt i et stykke tid, er alt det løse sand blæst væk og vi har godt fast underlag at køre på. Jeg ligger godt og lunt på hjul af Henrik i modvind og høj sol hele vejen tilbage til Eistrup Strand, hvor vi drejer ind bag klitterne igen. Vi er tilbage ved start og når lige en tur mere ud på sporet, inden km tælleren står på 85 og vi slutter for idag. Så er der kun den hårde tjans tilbage for idag, at sætte sig i saunaen og bagefter få serveret masser af god mad. (der er mange gode grunde til at bo her…:o)

To glade cyklister

Søndag sætter vi retning mod sporet i Rold Skov, på vores vej hjem mod Sjælland. Vi parkerer ved det lokale plejehjem og finder sporet nede omkring skolen, efter anvisninger fra et par andre mtb’ere, på vej ud på samme tur. Sporet skulle være 24 km. og afmærket hele vejen. Ingen af os, har kørt her før, men det er let at finde det meste af vejen. Nu er vi væk fra det sandede underlag og møder et par mudderhuller på vejen. Det føles helt hjemligt.

Der er kæmpe meget plads i den her skov og ind imellem har jeg en fornemmelse af, at sporet går lidt vel direkte op over bakkerne og lige ned på den anden side,  istedet for at sno sig og udnytte alle buler, hjørner og drop på vejen op og ned. Det er et fint spor, men det kunne være endnu sjovere, tror jeg. Måske de skulle have besøg af Hauerbach et par dage. Der er spor ud til siderne, der ser skægge ud, men vi kender ikke skoven og følger markeringen istedet for. Sporet bringer os forbi et kæmpe imponerende DH spor. Er du vimmer mand, hvor er det vildt. Tænk hvis en dag, jeg tør gøre det der. Vi lister ned af nedkørslen og uden om alle hoppene. Sikke et bygningsværk.

DH banen i Rold

Undervejs dukker et stykke spor op, som virker forholdsvis, nybygget. DET er sjovt. Godt flow, gode sving og alt muligt. Det net der holder jorden på plads – går jeg ud fra det gør, er blottet 3-5 meter i et sving nedad. Da jeg rammer, kurer min cykel sidelæns ned af det hele, med god fart og retning mod rafter og træer ved siden af sporet. Jeg når at rette op, komme tilbage på sporet og Henrik der kører bag mig, når at stoppe inden det samme sker for ham. Det kunne de da godt lige have gjort noget ved.

Rold Skov...

Resten af sporet går over og igennem Rebild Bakker og er varieret, kuperet og fint. Vi slutter turen af, med at forsøge at finde 24 timers sporet og vi tror det måske lykkes delvist. Vi finder i hvert fald noget. Det giver os en halv times tid mere i skoven på gode spor, inden vi finder bilen igen. Det er med store cykelsmil, vi sætter kursen mod Sjælland igen. Gode spor til en hel weekend og så vil jeg lige anbefale Feriecenter Slettestrand en gang til. Virkelig godt sted og virkelig godt spor! God tur til Jer : )

De sidste mange weekender har været fyldt med god MTB, – ja, det har hverdagene også, men nu er det løbene og turene der kommer lidt om her.

For nogle uger siden, var det Hillerød Marathons 103 km som debutant, i solskin og på en næsten tør rute. Sjovt at prøve, dejligt at være tilbage i Grib Skov og endte som nummer 5 efter spurtopgør med Vanessa fra DMK. Det bedste af det hele var de nybagte boller og  kaffen, hos Line og Claus efter løbet.

Vældig fart der midt i løbet...af Per Sørensen

(mere…)

16.09.11

Nu er valget i Danmark nok afgjort, men vi ved ingenting. Her er ingen internet, så kan stadig gå her og håbe på det rigtige resultat. Det er også helt ligemeget lige nu, for nu er løbsdag endelig kommet!

Uanset hvilken regering vi har I DK, har det været en helt spektakulær dag. Vågnede flere gange I nat og tænke over, om det regn der haglede ned på bliktaget, har tænkt sig at stoppe, før vi skal på cyklerne. Vi står op…det regner stadig. Spiser morgenmad, – som til alles overraskelse, er der kl. 7, som de har lovet, – nu regner det lidt mere. Er du rigtig klog det bliver koldt på toppen af det pas. De siger det sner på toppen.

Rimeligt vådt, på vej til første etape...

Men der er 1,5 times jeep tur, inden starten går, så det kan nå at klare op endnu. Og det gør det faktisk!! Solen skinner, da vi binder cyklerne af ladet på jeepen. Hvor meget og hvor lidt tøj…? Det er varmt nu, men der ligger sne på toppene rundt om os. Det gjorde der ikke sidst vi var her, for en uge siden. Det kan skifte superhurtigt, så det kan sagtens regne oppe på ruten. Der går alligevel en rum tid, inden vi når helt derop.

Det klarer op og ser koldt ud på toppen...

Regnjakke, vest og ekstra handsker, energibarer og gel’er I lommerne og så er jeg vel egentlig klar. Hele holdet, – ja, faktisk alle i feltet, har nye t-shirts på. Der er lavet superfine løbstrøjer til alle hold. Fik dem igår aftes, da der blev budt officielt velkommen, ministeren fik sig også en velkommen til cykelland og alle ryttere blev præsenteret. For et par dage siden, fik vi en ny ud af trykken, folder hvor alle ryttere er præsenteret med en kort profil. Er du vimmer nogle resultater folk har I rygsækken. Det er nogle hårde bananer vi skal køre imod. Til gengæld også rigtigt fint at vide hvem der ved hvad om hvilke løb. Der bliver byttet mange gode løbsinformationer I løbet af de næste dage.

Abdullah klar til start...

Men altså…de her t-shirts sidder klar på os og klar til at køre opad. Tims dæk eksploderer. Fem minutter til start! Han løber efter nyt. Jeg spørger Khurram, om vi kan udskyde starten 5 min. Nu er vi jo stadig i Pakistan, så han fortæller at der er da mindst 15 min. til start. Nåh ja. Hvad havde jeg forestillet mig? Hvorfor mon vi har troet, at starten ville gå til tiden. Fjollede danskere…; )

Starten går! Endelig er vi afsted ud over mudderbankerne, over broen der ser ud som om den er ved at falde fra hinanden og så går det opad de næste 25 km. Op til 4200 m. igen.

Fuld koncentration da starten går...

Tim forfulgt af Steffi forfulgt af Lone

Denne gang er hovedet vænnet til højden, så oplevelsen er helt en anden. Stadig benhårdt. Og så er der den her sne, der er faldet inat. Det er SÅ FINT! Hele vejen har jeg udsigt til Himalayas bjerge, dækket I sne. Det er da helt vildt fantastisk at køre rundt I. Det må jeg sige. Så er det ok, at det er lidt svært at trække vejret. Har desværre ikke kameraet med, så jeg lagrer billederne indvendigt og I må selv ned og kigge på bjergene, en dag ved lejlighed : )

Line med forrest på bjerget

Det her regnet hele natten. Mudderet og vandet står om ørerne, ved 6 km., da det første dybe vand krydses. Ved 7 km. er jeg I til knæene og jeg det er slut med at kunne mærke tæer og underben.

Taryn i kamp

Tim og jeg følges et stykke, han stikker af og jeg kan ikke hænge på. Line er et stykke længere fremme. For lidt siden, så jeg hende kun 50 m. foran mig. Alt for tæt på. Det er meningen, hun skal I mål lang tid før mig. Hun burde være hurtigere end mig på den her etape. Nogle sving længere fremme er hun trukket fra og alt er igen som det skal være. Jeg tramper videre så hurtigt det nu kan lade sig gøre. Jo længere op jeg kommer, des mere glad bliver jeg for at vi har været her før. Hovedet har det fint og øjnene sidder hvor de skal. Sikke fedt det er. Der er 25 km. Til vi drejer fra. Jeg nærmer mig. Pludselig kommer der en rytter imod mig. Og en til. Hmm…ruten er lavet om. Enten skal vi til toppen og vende eller også skal vi ned til floden og vende der. Det første er klart den mest tiltalende lige nu. Den anden løsning kræver en ny stigning, op til passet, bare fra den anden side. Henrik kommer flyvende ned, som en af de første 7-8 stykker. Line kommer lidt senere og så Tim. Det er godt. Vi er da ikke helt bagud.

Køligt på toppen...

Jeg får overhalet nogle stykker på vej op, når toppen uden at gå helt I stykker og får den glædelige nyhed, at ruten vender her. Så er det bare nedad!!

Hvor er det godt! Jeg kan skrive en hel roman om hvor fantastisk det er at køre ned af et bjerg, men det kan også koges ned til, at det må være lykkepiller gange 1000!

Kommer I mål midt I feltet, som 6. kvinde. Det må jeg være tilfreds med. Henrik er inde som 5. mand, Line som 4. kvinde og Tim som 11. mand. Dejlig tur, helt sikkert. Og sikke en udsigt. Smukkere end set fra Shark’en  før. Wauw.

Byen er helt stille her om aftenen. Aftensmaden er klar kl 20. (ved 21-22 tiden Pakistaner-tid), så vi har masser af tid, til at gå ned og fylde lommerne med nødder og frugt til imorgen. Benzin generatorerne kører I de små butikker og holder liv I en smule lys, så vi kan se hvad vi køber. Folk sludrer rundt omkring på gaden og her er næsten ingen trafik. Helt anderledes stemning end om dagen. Helt stille. Vi får oven I købet købt fødselsdaggave til min far. Jeg er sikker på han altid har ønsket sig en Pakistaner-uldhat.

Naran by night

11.09.11

Dagen venter med de 30 km.  op til Naran, op til foden af bjerget. 9 km. stejlt op, et par runder om søen og tilbage igen. Altså det er Henriks og min plan. De andre tager jeeps op til bjerget og ned igen. En af grundende til vores beslutning om at cykle, udover at det er det sjoveste, er det også den Pakistanske tid. Det er nemlig en størrelse man kan regne med. Læg mindst en time til og det passer måske. Så derfor cykel istedet for ventetid.

2. etape søen

(mere…)