Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Arkiv for kategorien ‘Sidste nyt’

God karma og lækkert singletrack i Nepal

torsdag, 12. december 2013

Himalaya og Mustang…

Happy trails

Views and rides…

On the road

The high Applefarm

Dry’n dusty

Sandstorm and the river…

Kids and bikes in Lo Manthang

Natural roadblock in Upper Mustang

 

Lunchtime

Ultraspire Titan til Mtb test 1, 2 og 3

mandag, 2. september 2013

Nu er den blå fine, lette Ultraspire testet i skoven, på landevejen og noget mere i skoven.

20130902-104856.jpg

Stort plus for at den sidder perfekt på ryggen. Den er superlet og føles godt på ryggen. Samtidig mere rummelig end den umiddelbart ser ud til. Jeg kunne have både madpakke, ekstra sko og et sæt tøj med, da jeg kørte på job. Der er masser af luft om ryggen, så også et plus for det. Remmene får også point for at sidde godt, være brede og så er de helt tynde i vævningen. Godt i varmen.

Udvendige lommer er endnu et plus. Det har jeg ofte savnet på min Camelback Blowfish.

Vandblæren er nem at gøre ren, fylde, tømme og tørre igen, med den store åbning.

g20130902-105153.jpg

Jeg har virkelig forsøgt at finde alt hvad jeg kunne og det eneste jeg kan sige der trækker mod minus, er spænderne foran, fordi jeg skal bruge begge hænder for at åbne og komme til indholdet i tasken.

Alle de plusser og så et enkelt lille minus giver altså en rygsæk der er superlækker og som jeg allerede er ret glad for :)

Cape Outback og et forsøg på at få motivationen tilbage

mandag, 25. marts 2013

Der er gået en uges tid. Jeg er i Stilbaai på kysten i Western Cape i Sydafrika og der er to dage til løbet starter. Medicinen hjælper og jeg er stående og vågen i noget der ligner en hel dag af gangen. Taryn samlede mig op i Durban lufthavn, mens en bronkitis udviklede sig over den næste uges tid, uden at jeg lige vidste det var det. Nu, næsten normal igen, er jeg fløjet længere sydover til Port Elizabeth, Jansie har samlet mig op i bukki’en og vi har nået at indhente det vigtigste fra det sidste års tid, på turen ned af kysten til Knysna og nu til Stillbaai, hvor løbet starter om et par dage.

Hvis du klikker her, får du hele historien : )

the set-up

the views...

the race and the people...

and a few moments...

 

Før-ræs information!

torsdag, 27. september 2012

De røde polstrede stole, står nu og fylder haven foran hotellet hvor vi spiser. Der er nye vagter da vi gik herop. Og flere af dem. De er ikke glade for at sende os de 400 m. op af vejen, men det ender med at to fyre går med os. Begge har deres bedste venner, Kalasjnikov over skulderen.

I aften er der VIP’s in the hood. En minister, erhvervsfolk og hvem det nu ellers er. Derfor de polstrede stole, – og de ekstra vagter. De kommer vidt omkring de stole. Det gør vagterne sikkert også, men de kan gå selv.
Vi spiser udenfor. Det er koldt og stjerneklart og en fin, fin aften. Øjnene vænner sig til mørket og vagterne kan skimtes, rundt omkring os. Der er mange.
Middagen smager, uden at vi kan se hvad det er vi spiser. Noget med ris og lam. Fantastisk før-ræs middag, med hele chili, som man først opdager, når det er for sent.

Folk siver indenfor. Vi har stadig ingen info fået om i morgen og er ved at blive utålmodige. Klokken er over 22 og vi skal stå på startstregen ved 7- 8 tiden. Det kommer til at tage tid. Vi vil gerne igang, så vi kan komme i seng.
Efterhånden er alle samlet. Khurram, byder velkommen og giver ordet videre til ministeren for sport og turisme. Kan huske ham fra sidste år. Han fulgte alle etaperne og var meget begejstret over hele arrangementet.  Sympatisk mand.
Han takker arrangører for det store arbejde og så fortæller han at løbet er aflyst!!

Det er nemt at se, at han er ked af det. Han ville gerne have fortalt os noget andet, men det her er beskeden. Filmen der fornyligt dukkede op på youtube, har nu lavet så meget ballade, at regeringen har besluttet at holde national fridag i morgen, hvor det er fredag. Regeringen har derudover opfordret folk til at gå ud og demonstrere fredeligt. Alt står stille i morgen, ingen arbejder, alt er lukket.

Rummet er fyldt med medier. Tv stationer, radio og avisjournalister. Derudover er der et filmhold der er ved at lave en dokumentar om løbet. Han taler nu direkte til dem. Beder dem om at lytte til det næste han siger, beder dem om at fortælle en positiv historie og tænke på landets omdømme ude i verden. Han slår over i Pakistansk og vender sig rundt til diktafoner og penne der skriver løs.

Vi kigger på hinanden. Khurram og minister med følge forsvinder og vi får ikke flere informationer. Vi må gætte os til hvad der skal ske.
Får vi mon lov at køre de to sidste etaper? Får vi mere info i aften? Der bliver opdateret på Facebook og sms’et energisk, den næste halve time. Vi gætter på mange ting, men ved ikke noget. Folk tager det pænt og det der bliver udtrykt, er sympati med arrangørerne, der har knoklet de sidste 12 måneder, for at få løbet til at ske. Det vil være nemmere at leve med at løbet er aflyst, hvis vi så bare får lov at køre som vi har gjort indtil nu. Som en flok venner på træningstur i bjergene.
Vi annoncerer tekniktræning på vores lille plæne i morgen, for dem der har lyst. Vi får ikke får lov at køre nogen steder på bjerget. Godt vi har nogle kvadratmeter græs, at hænge ud på.
Vi samler vores ting og rejser os for at gå ned i seng, men det får vi ikke få lov til. Forklaringen er at medierne alle sammen er nede hos os og de vil gerne have dem væk, inden vi kommer ned. Vi bliver hængende…

Amazing in many ways...

Dagen før dagen

torsdag, 27. september 2012

Folks cykler er kommet og der bliver pakket ud, skruet og prøvekørt alle vegne. Endelig. Det summer af glade ryttere. Masser er allerede ude at køre. ”Allerede” kan jeg vel ikke rigtigt kalde det. Vi fire vågner sent, efter en lidt sen aften i går. Det var vidst kun en enkelt eller to der kom i seng nogenlunde tidligt. Til gengæld var det sjovt og ret hyggeligt. Og vi har hele dagen til at sove, køre lidt, carboloade og ellers blive klar til i morgen. Så alt går sikkert fint.

Fernanda og Søren er endelig kommet. De letter sammen med en lille flok af os, på tværs af bjerget hen af eftermiddagen. Det skal bare være en fredelig tur. Det er trods alt løb i morgen.
Regnen har sat sine mærker og louise er dækket af mudder i løbet af den første km. Man kan vælge at køre helt ude på kanten, som er en smule grænseoverskridende, eller man kan køre gennem mudderet. Hun valgte det sidste.

The trails and the trees

Vi er kommet afsted uden vagter. Vi tænkte ikke over det og de så nok ingenting. Det er så rart ikke at have en brummende jeep i baggrunden af alting.

Fernanda styrter efter et par km. Og hendes arm ser virkelig sær ud. Den må være brækket. Knoglen sidder helt forkert. Hannah kører tilbage efter hjælp. Fernanda rykker armen på plads og den ser pludselig helt normal ud igen. Det var mærkeligt!!

 

Sejt at hive sin arm på plads igen. Tre vagter kommer løbende og vi får afblæst situationen. Måske skal vi nu alligevel have en ambulance til de tre mænd der ikke kan få vejret. Fernanda må desværre tilbage. Den er måske ikke brækket, men den gør ondt og hun kan ikke fortsætte. Vi går tilbage, flokken samles igen, Søren og Fernanda er tæt på hotellet og vi vender om og kører videre. Der går kun et øjeblik, så kan vi hører jeepen i hælende på os. Hmm…det var en skam. Nu var her lige så stille.

Room with a view!

Louise er den næste i mudderet. Denne gang kan hun vælge mellem ud over kanten og en klippe. Hun vælger igen det sidste og ender med et knæ en halv gang større end det andet, en blå arm og så det løse. Men ellers går det godt. Hun fortsætter.
Det er et af de smukkeste steder at køre. Svært at få ind i det lille kamera. Vi kører ind og ud af bjerget, møder en håndfuld lokale hyrder undervejs og har udsigt ned i dalen, hele vejen.

Vildt, så stort det er!

Nice!

Til Kawei (18.09.12)

torsdag, 27. september 2012

Ny morgen…det regner ikke…næsten ikke : ) Så skyller vi ikke væk i dag. Planen er at cykle ned af vejen til Kawei og op til Shogran. En asfalt tur på ca. 40 km og så 8 km. stejl stigning til sidst. Det kommer til at tage en time vil jeg tro. Altså de sidste 8 km. Resten er rullende bakker op og mest ned. Det skal blive fint at komme lidt ud.

Waiting for departure...

Vi hører, at en masse hold er ankommet i går til Shogran. Det betyder nok også de fire danske ryttere. Det bliver fint at møde dem.
Det er virkelig en fin tur. Asfalten er oven i købet nogenlunde jævn. Stenskredene der er havnet på vejen, er nemmere at komme forbi på cykler end det er i jeep. Har lyst til at køre ude på kanten. Resten af det løse, falder vel også ned på et tidspunkt. Det behøver bare ikke være lige nu.

Road in really good shape...

I forhold til sidste år, er der ikke forandret meget i forhold til vejarbejde. De reparerer stadig på store dele af strækningen. Jeg tror det er et uendelighedsprojekt. Der har åbenbart været lidt rystelser siden sidste år. Sneen og kulden har ødelagt lidt og så kom der så alt det her vand for et par uger siden. Det er hårde odds for logistikken i det her land.

The sun is on again, making it an easy ride...

Solen er tilbage, jeg nyder turen, får sludret med Abdullah, der kom i går aftes. Troede ikke han var med igen i år. Godt at se ham igen. Han er junior mtb champ de sidste par år, studerer arkitektur i Lahore og taler flydende engelsk. Vi har tid nok og smider cyklerne ind, for en fanta-pause,  inden stigningen.

Også her er vejen skyllet væk og repareret igen, siden sidst. Mindre asfalt, mere grus. Det er fint. Den er ikke så hård som jeg husker den. Det er faktisk kun de første 3 km. Der er rigtigt hårde. Så flader det lidt ud og så lidt igen til sidst. Fin stigning og fin træning.

Situationen lige nu (17.09.12)

torsdag, 27. september 2012

Vi har ingen tlf. signal og intet internet, så vi ved ikke meget om, hvad der foregår ude omkring. Vi er ikke uvidende om, at der mange steder er ret meget ballade pga den her film. Også her i landet. Da vi tog fra KMTs hus tæt ved Islamabad, fik vi af vide, at det kun var i de store byer der var usikkert at være.

For et par timer siden, fik vi trukket en af vagterne, (det var tilsyneladende den ældste af dem der tabte) hans kalashnikov og en chauffør ud af deres lur og fik startet en jeep op. Louise og Hannah ville vide om de får deres cykler at se igen. De dukkede ikke op i lufthavnen, da de kom, på de samme fly som os. De vil ringe til Leonie, fra KMT, som burde vide noget. For at få tlf signal, skal vi et pænt stykke op af vejen.

Telefonvagt, af Monika Rüther

Jeg tager med for at sende et par sms’er. Monika fra tyskland får først signal. Hun får ringet til sin mand derhjemme, der fortæller at det første de har sagt i radioen i dag, er at situationen i landet her, er spidset til. De har sagt, at man ikke skal opsøge steder med mange mennesker. Jeg kan fortælle, at udover tyve cykelryttere, er her kun fårehyrder, mange får og de politifolk der passer på os.
Ingen af os andre får signal, så al kommunikation går gennem Monicas tlf.

Sikkerheden er skærpet betydeligt. Ingen går nogen steder uden at have en bevæbnet vagt med sig.
Der har tidligere været afslutningsfest efter løbet et sted i nærheden af en sø ved Islamabad. Det er der ikke i år. Os der bliver tilbage efter løbet, bliver i bjergene. Det er fint med mig. Selvfølgelig er det mere sikkert, men det betyder også at vi kan komme ud at træne. Det ville ikke kunne lade sig gøre i byen.

Men så er der noget andet. Det er alt vandet. I sidste uge faldt så meget regn at der var stenskred og veje blev ødelagt. – lidt af det vi så på vej hertil. Vandet fortsætter nedad, klar nok, – og lander i byerne. Islamabad er tilsyneladende hårdt ramt med oversvømmelser. Det har nu regnet i 24 timer.

Vi har det fint her. Vi bor højt. Vi håber det bliver ved at være sådan på alle fronter.

I det grønne, med den grønne…: )

mandag, 24. september 2012

Vågner til regn. Det har regnet hele natten. Cykelturen med hele flokken i dag, er aflyst. Vi er seks der trækker i regnjakker og hjelm, sætter os på cyklerne og tager op i bjerget på den her side af floden. En håndfuld politifolk i jeep følger efter. Floden har trukket en del vand i nat. Den er bredere og vildere at se på end i går. Sporet løber lidt langs floden og så går det opad.

Niner on top of the world...:

Our shadows in the jeep...

Rart at være afsted. Det er den fineste tur. Stejlt opad, med løse klippestykker et stykke tid og så bliver det til rullende bakker med skov omkring. Vender om da der ligger et træ på tværs af sporet og jeepen ikke kan komme længere. Hannah er stået på jeepen, fordi hendes lånte pakistan-cykel holdt op med at virke. Hun og Louise venter stadig på at deres egne cykler dukker op. Hun fryser da vi kommer til vendepunktet og fint at vende om. Vi er alle sammen gennemblødt og det begynder at blive en smule koldt for alle.

Nice rainy ride, by Mark Spratt

Vejen tilbage har nok bakker til at holde sig varm på, temperaturen er perfekt og det er den fineste natur. Kæmpe høje træer overalt. Grønt alle vegne og det går enten op eller ned der hvor man kigger hen.

Trees - tall ones!

Hannah's view from the jeep

Ingen steder er det fladt. Vand kommer fossende ned
alle vegne. Louise bremser med fødderne på jorden.
Begge hendes bremser er stået af. Hun hopper også i jeepen.
Med bremser er det en virkelig sjov tur tilbage. Fantastiske nedkørsler
de har på de her kanter.

Tilbage i Pakinesien

onsdag, 19. september 2012

Cyklen er på ladet af en lastbil, ni ryttere er stuvet i en minibus. To mangler cykler…glad for at min er her. Varmen er tyk, trafikken er helt skør, det støver, køer alle vegne, æsler og mange mennesker. Det er helt som jeg husker det : ) Vi landede i Islamabad tidligere på dagen. Har været forbi Khurrams hus et par timer og nu på vej i bjergene. Vi har kørt i to timer. Har fire igen…eller fem…

Happy traffic in Islamabad

 Alle dytter, vejen er fuld af biler med ladet fyldt med mennesker. Får øje på en enkelt kvinde i  en minibus ind imellem.

Motorcykler med hele familier. Vi kører forbi et bryllup – en fyr skyder op i luften og jeg         hopper i sædet. Velkommen til Pakistan.

Rullende lysshow i den anden side af vejen. Lastbilerne har blinkende blå, røde, grønne lygter alle vegne.

 

En nøddebutik og fire barbarer på stribe. Allesammen med kunder der bliver løftet i næsen, lægger hovedet tilbage og får kniven for struben, bogstaveligt talt.
En mand tænder generatoren på altanen og lyset i familiens stue kommer til live. En en bus med trommespillende, syngende og dansende mænd kører ved siden af os et stykke tid. Noget bliver fejret for alvor.
Kører nu på 6. time og vi er godt oppe i bjergene. Blå skilte siger Landslidearea. Halvdelen af vejen er fyldt med nedfaldsbjerg. Det giver lidt hårde opbremsninger når vi kommer rundt om hjørnerne og der ligger klippestykker istedet for vej.

Out of town

Endelig dukker skolen op på højre side af vejen. Så er der en times kørsel igen. Her er trangt. Mine baller sover og alle varianter af måder at sidde på, er forlængst brugt op. En time endnu. Glæder mig til en lur, glæder mig til at sidde på cyklen og så er jeg glad for at køresyge ikke er en af de ting jeg bliver.
Glæder mig til at vågne op tidligt og få samlet cyklen. Turen går op til Lake Saiful imorgen. Langt og mest opad. Glæder mig! Trænger til at få rørt benene.

Billeder og mere historie kommer når der er net til det : ) (det kom der så nu…: )

POC på hovedet

søndag, 2. september 2012

Så er der også cykelhatte til holdet. POC har nemlig meldt sig som hjelm-sponsor. Vi får alle fem en splinterny POC Trabec til Himalayas stenede klippede spor. Det er nok meget godt. Man ved jo aldrig.

Det er superlækre hjelme, så vi siger tak til POC for den gode stil : )

Hold-hat