Mine sponsorer Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Første enkeltstart

29. januar. på vej til Khartoum
Enkeltstarten var hård men sjov. Jeg trådte alt hvad den gode Scott kunne klare, mens lugten af råd kom farende forbi næsen. Døde dyr i vejkanten. Æsler og geder går løse og det er en svær kombination med lastbiler der kører 140 på vejene her. Tror vi har en let medvind. Ingen rigtige stigninger, men let op af bakke ind imellem. Vi er sendt afsted med 30 sekunders intervaller. Kører om kap med to tøser på smalle dæk og tribøjler. De to er foran mig. Det er heldigvis mig der jagter dem. Mændende er sendt afsted efter os. Foran os de non-racere der også kunne se det sjove i at være med. Jeg jagter Carola der er 30 sek. foran mig. Kan ikke se Teryn, der har 1 minuts forspring. Jeg træder og trækker og piner mine stakkels lårmuskler mere end jeg er sikker på de holder hele vejen, godt hjulpet på vej af Snow Patrol i ørerne.

Jeg kan se hende hele vejen, men kan ikke vurdere om jeg henter hende eller ej. Må være der snart. Min computer siger 19 km, men jeg kan ikke se mållinien. Joh der er den. Tre æsler kommer luntende ude fra venstre. De går meget målrettet efter at krydse vejen. Det ser ud som om vi rammer samme sted samtidig. Hvem kommer først…! Kør nu for dælen. Træd, der er kun 1 k tilbage. Æslerne når vejen. Hvorfor kigger de sig ikke for? Jeg kunne jo være en lastbil! Når lige bag den tredie, inden den fjerde som i mellemtiden er kommet spurtende ude fra venstre, når at lukke hullet. Glad for at slippe for æselkollision og får det sidste ud af lunger og ben, inden jeg rammer mållinien. Jeg overlevede også denne gang. Tror jeg har tabt lidt tid til Teryn, men det kan ikke være meget til Carola. Alt er vidst i skønneste orden for idag, på den front.

En kommentar til “Første enkeltstart”

  1. Sandra, x-dkmesterinden der er hurtigere end sin egen skygge, eller var!! siger:

    Kaere Lone og alle andre der laeser med paa dit helt fantastiske eventyr. Jeg er dybt imponeret over alle dine fede og maleriske beskrivelser og synes det er helt utroligt at du har overskud til saadan at holde alle os andre opdaterede> Jeg foelger med helt ude paa stolekanten og er meget sender dig al den energi og gode moral du kan faa brug for. Poejpoej du er helt klart et af mine idoler. Stort knus Sandra

Skriv en kommentar