Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Fuul i maven og bly i benene

26. januar, Dongola
142 K. Everybody ready? Ok, ready, set, go! Første vej til venstre, højre efter 1,5 K, politicheck v. 4,5 ligeud resten af dagen. På asfalt. Vi er tilbage på slicks og veje bedre end vi har dem i DK. Det var ikke længe vi fik lov at beholde de nubrede dæk på.

Flokken er på vejen igen, nyvaskede og i rent cykeltøj efter hviledagen. Utroligt hvad et stykke Lux kan gøre ved selv en hvid t-shirt.

Har det stadig bedre efter at ha’ sovet, spist en masse og haft benene oppe hele dagen igår. Dongola er en fin lille by. Fine folk der bor her. Vi har slået lejr i en nedlagt zoo. Min første tanke var bure og cement-underlag. Men det var skam helt anderledes. Græs, bænke og affaldsspande. En park vil jeg kalde det. Vi bor bag et hegn, som er befolket af nysgerrige børn, så på en måde er det en zoologisk have igen for et par dage. Fantastisk morsomt.

aesel-og-vogn

Dongola…

Endte hviledagen i soveposen med maven fuld af fuul (bønnegryde af en art) gedekød og godt brød. Jansie støvede stedet op. Hun er eminent til den slags. Fra Sydafrika og arbejder på turen. Hun er en del af det 4 mand store truck-crew. Tager sig af lastbilerne og transporten. Hun kaster ordre ud hele dagen og er en respekteret boss af de andre. Hun er omsorgsfuld som ens egen mor, når man går omkring og hoster og har feber og når vi sidder en håndfuld om aftenen, fortæller hun historier fra Afrika, som ingen andre jeg har mødt før. Der er mange gode mennesker her, med gode historier. Hun er absolut en af dem.

yantzie

Historiefortælleren…

Idag endte med at være en hård en. Tempoet steg gradvist indtil frokost ved 75 K. En hurtig sandwich og klar til at tage afsted, inden vi ankommer. Ingen har lyst til at blive sat, fordi man sov ved afgang fra frokosten.

På vejen igen og tempoet er menneskeligt. V. 110 K, 30 før mål sidder jeg i front. Er træt i benene for første gang. Der er forskellige måder at være træt på. Indtil videre har jeg ikke været det i benene. Men idag…jo tak. Da jeg trækker ud til siden for at gøre plads for den næste, bliver der angrebet. Nick og Allan. Allan er gået fra 2. pladsen til 2. sidste pladsen de par dage vi har været off road. Det er som om han har tænkt sig at hente det hele idag. Det har været ham der har pacet hele dagen. Og nu er de fløjet. Jeg har ingen chance for at følge med idag. Det er ok, men resten af gruppen bliver splittet ad. Jeg mister hjulet foran mig. Mine ben brænder og vejrtrækningen lyder ikke normalt. Der er ikke rigtigt hul igennem. Hjulet forsvinder for mig og det er skidt. Der er 30 hjem i modvind. Carola sidder i gruppen, som jeg er ved at miste. Redningen kommer bag fra. Skotten Simon kommer flyvende og giver mig et hjul. Simon, som jeg samlede op forleden, da han var syg på ruten. Trak ham og gav ham mit vand, så han kunne fortsætte. Det kommer tilbage til mig nu. Han lægger sig foran mig og lukker hullet til de fire foran. Jeg er igen på hjul. Der skal lukkes flere huller. Næste træk. Jeg er stegt! De tre af os kommer op til Scott foran os. Han kan ikke hænge på. Simon er også væk. Han brugte sit krudt på at få mig op i læ. De tre af os kæmper for at komme op til en lille flok længere fremme. Hullet bliver ikke mindre. Bag os kommer Bruce nu. Sydafrikaneren der bor i Australien. Han har aldrig cyklet før, men jeg kan sidde i læ bag hans ene lår. Han tager os hele vejen op til de næste. Der er 12 K tilbage og endelig sidder vi igen i en gruppe og lidt fred. Når jeg er i front, må jeg lægge alt hvad jeg har i, for at holde farten. Jeg er træt som sjældent før. Vinden kommer stærkt skrẗ forfra. Vi ligger i to faner bag hinanden og bevæger os jævnt mod målet. Endelig. Vi rammer målstregen samtidig. Ingen sprint idag.

352-km 212-km2



Endnu en dag på kontoret…

140 på 4 timer. Det er da en pænt god gennemsnitsvart, når nu vi havde modvind de sidste 40. Jow jow. Der bliver trådt nogle gode pedaler herude for tiden.

Skriv en kommentar