Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Sand og vind i ryggen

24. januar på vej til Dongola
Teltet er ved at lette. Vågner ved 2 tiden i ørkencamp. Siden jeg slog teltet op i blikstille sen eftermiddagssol, er det nu blevet sandstorm. Arj…sandblæst, hvis der er noget der hedder det. Ikke helt nok til en storm tror jeg. Teltet blev ikke slået op med blæst i tankerne. Skulle nok ha tænkt på at vejret kan skifte sådan et sted her, men sådan er der jo så meget. Det larmer, eftersom det hele blafrer, men så længe jeg ligger her, flyver det nok ingen steder. Tager ørepropper i og sover videre.

Vågner igen ved stå op tid. Omkring halv syv. Der ligger et fint lag sand over alting og det blæser stadig. Pandelygten tændt og får pakket sammen. Det tager en lille halv time at få teltet ned og alting klar til at pakke i lastbilen. Det er incl. dagens rygøvelser.

morgen-i-sandet

Det er koldt her til morgen. Vandrer afsted i morgenmørket for at finde et privat sted bag et par klipper og noget sand. Mens jeg sidder der kommer halvdelen af et telt flyvende. Tager det under armen på vej tilbage. Det er rimeligt nemt at se hvem der mangler et halvt telt. Det er John, der forsøger at holde på sine ting med arme og ben og ikke rigtigt kan flytte sig. Gad vide hvordan han nåede dertil. Telt og mand er genforenet.

Knasende morgenmad og afsted i convoj gennem ørkenen. Lykkeligvis har vi medvind. Det er virkelig en dejlig ting, når nu det blæser 1 kg. sand i minuttet. Der er tilsyneladende en del ryttere der før er faret vild, på det her stykke, så derfor i convoj. Det lyder umiddelbart ret simpelt at cykle 18 km. i en eller anden retning og alle ende op det samme sted. Men for hver 200 m. er der 4 nye hjulspor at vælge imellem. Med de muligheder kan 40 mennesker nok hurtigt blive spredt grundigt i sandet.
Efter de 18 Km convoj dukker asfalten op. Kommer et stykke derudaf og Edward på liggecykel er punkteret. Vi bliver og hjælper ham. Det tager 4 mennesker 45 minutter at få ham afsted igen. Glad for at det ikke er mig der er afsted på den cykel. Det lille stunt betyder at Carola, Simon og jeg er bagerst i flokken. Dog foran Edward og de tre sweep-ryttere. Det er ikke konkurrence dag og jeg er på en fredelig dag for endelig at få den her forkølelse til at forsvinde. Men vi gir den gas de sidste 10 til frokost. Jeg tager mig en hurtig sandwich og kører derfra alene. Har lyst til lidt fred og de andre henter mig hurtigt. Jeg bliver nødt til at køre mit eget tempo hvis jeg skal blive rask.

punktering

Liggecykel-punktering

De næste 40 km får jeg for mig selv. Lytter musik og cruiser afsted med vinden i ryggen på flade grusstier og asfalt. Passerer et par landsbyer og stopper. Folk vil gerne snakke,men deres engelsk begrænser sig til Hallo, how are you og mit arabisk til Salem (hej/goddag) Sukrahn (tak), Afwan (det var så lidt) Aiwa (ja), Fen el (hvor er) og den slags simpeltheder. Det betyder korte, men morsomme samtaler og alle er glade. Jeg kører videre. Alle dem der går og arbejder på at få den nye vej færdig eller i markerne, vinker, giver thumbs up og smiler stort. Eller også griner de og synes jeg er mærkelig. Uanset hvad hygger jeg mig.

mudderbygning-og-traeer
Lidt mere udsigt

Jeg nyder turen og er glad for at være alene for en gangs skyld. Mellem landsbyerne er der lange lange strækninger hvor jeg ingen ser. Ingen bag mig, ingen foran mig og måske en enkelt ged under et træ og så de kameler og æsler der går og græsser på små marker op til vejen. De ser generelt ikke ud til at være generet af at jeg synger mens jeg kører afsted der. Der er ikke noget bad man kan synge i på turen her, men masser af km der er mindst lige så gode, så det bliver udnyttet.

kamel

Cykeludsigten…

Ved 82 km. ved vandtårnet, kabeltromlerne og der hvor elledningerne går over vejen, tager jeg et højresving ned mod færgen. Straks efter bliver jeg hentet af Nick, Carola, Simon og Paul. Musikken kommer tilbage i lommen og vi rammer det lille marked der ligger ned til færgelejet. Vi er ude på at få krydset Nilen. Kommer ombord med det samme, med et par af de andre, en lastbil, en flok hennatatoverede kvinder og en uniform med maskingevær. På den anden side stopper vi ved markedet. Jeg får købt mig et par rene strømper, vi bliver hængende en Pepsis tid inden vi tager de sidste 4-5 km. til byens nedlagte zoo, hvor dagens lejr i Dongola ligger. Fantastisk dag! Lige hvad jeg havde brug for.

Skriv en kommentar