Løbet ruller…
Ikke alle dage bliver der kørt ræs. Allerførste dag er rart nok ikke en af dem. Mange vælger at køre udenfor konkurrencen og køre turen i deres eget tempo. Tror vi er en 25 stykker i konkurrencen. Desværre kun 6 kvinder. Til gengæld er de gode. Det vender jeg tilbage til.
Fjerde dag er kørt og vi er i Safaga. Teltet er slået op og alle er efterhånden kommet til camp. Helt fredelig dag idag. Når det ikke er ræsdag, har jeg benyttet mig af chancen til at falde tilbage og køre med nogle andre end konkurrence-gruppen. Det er ellers en flok sjove mennesker. God stemning, der bliver joket, alle trækker det de kan i front og folk er blevet gode venner allerede. Vi sidder derude mange timer, så der er masser af tid til at lære hinanden at kende. Derfor er det også fint at glide tilbage og finde nogle andre at tale med ind imellem.
100 km. idag og det bliver kaldt for en kort dag. Det føles også sådan, når der er medvind det meste af vejen og asfalten er fin og ny. 100 km. i Sudan eller Etiopien er sikkert noget andet, men her i Egypten er det ikke noget der tager hele dagen.
De sidste to dage har været ræs-dage. Gruppen der kører ræs starter samtidig om morgenen. Det betyder også at vi følges ad, stort set hele vejen. Vi er enige om at stoppe for frokost. Det betyder som regel af hvis nogen er faldet af, når de os der.
Efter frokost har det dog set lidt anderledes ud. Tempoet stiger som vi nærmer os mål og der bliver rykket ind imellem. Jeg skal ikke rykke nogle steder lige nu. Vil bare sidde med så godt jeg kan og så håbe på lidt mere ufremkommelige veje senere. Måske lidt mudder hvis jeg er heldig ; )
Carola og jeg er hinandens nærmeste konkurrenter. Vi kører sammen, stopper sammen og har lavet lidt aftaler. Ingen tvivl om at vi begge to vil vinde, men vi vil også gerne gøre det ordentligt. ikke noget med at snige sig afsted mens den anden sidder der med bukserne nede bag en sanddyne. Hun er stærk og har nu taget mig to dage i sprinten og vundet med en cykellængde. Vi får samme tid. Selvom der var et par minuttter mellem os, ville det ikke betyde så meget. Det er som om et par minutter ikke rigtigt batter noget over fire måneder. Men nu må vi se hvad der sker senere.
Sidste ryttere pakker efter første lejr…
Lidt tal..
Vi har kørt 530 km. på de sidste 4 dage.
Igår kom vi i mål med et snit på 38. Første gang jeg har kørt så hurtigt at jeg er løbet tør for gear. Mine ben kunne ikke køre hurtigere rundt på pedalerne. En stigning satte tempoet fra 53 til 47 km/t. og kadencen faldt lige nok til at mit tungeste gear var ok.
Imorgen på 5. dag kører vi 139 km. Skulle være nogle hårde nogle. Vi skal opad.
