Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Cykeldage uden at cykle

De næste dage tilbringes i vore nye hjem på The Marriot, mens tingene stilner af og hverdagen tilsyneladende vender tilbage til Islamabad. At cykle ud i byen, er ikke en mulighed vi har. At have en føling med hvor slemt det er derude er umuligt. Vi ved ingenting og må stole på, at det vi får af vide, er rigtigt. Vi aner ikke hvordan dynamikken fungerer i den her by og ved ikke hvor slem situationen egentlig er, her et par dage efter at fredagsbønnen satte det hele igang. Det er sært ikke at være i stand til at bedømme noget selv.

Det virker  ikke som om det kun er en god uges tid siden, vi mødtes for første gang, i lufthavnen i Manchester. Føles som om vi er gamle venner os fire, der bor i det fælles rod på 3. sal. Men vores kvartet bliver halveret, da Hannah og Monica bliver fløjet hjem, sammen med halvdelen af gruppen, om søndagen. Tre dage efter vi kom til Islamabad. Så er det kun Louise og jeg der er tilbage. Samme søndag spiser mit første måltid efter at have haft fornøjelsen af en lokal bakterie.  Det eneste der kan glide ned er chokolademousse, så det er hvad jeg spiser. Jeg ikke haft særligt meget lyst til dessert i årevis. Selv appetitten er anderledes den plejer.

On the road to Naran, while everything was still pretty normal, by Monika Rüther

Skriv en kommentar