Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Dagen før dagen

Folks cykler er kommet og der bliver pakket ud, skruet og prøvekørt alle vegne. Endelig. Det summer af glade ryttere. Masser er allerede ude at køre. ”Allerede” kan jeg vel ikke rigtigt kalde det. Vi fire vågner sent, efter en lidt sen aften i går. Det var vidst kun en enkelt eller to der kom i seng nogenlunde tidligt. Til gengæld var det sjovt og ret hyggeligt. Og vi har hele dagen til at sove, køre lidt, carboloade og ellers blive klar til i morgen. Så alt går sikkert fint.

Fernanda og Søren er endelig kommet. De letter sammen med en lille flok af os, på tværs af bjerget hen af eftermiddagen. Det skal bare være en fredelig tur. Det er trods alt løb i morgen.
Regnen har sat sine mærker og louise er dækket af mudder i løbet af den første km. Man kan vælge at køre helt ude på kanten, som er en smule grænseoverskridende, eller man kan køre gennem mudderet. Hun valgte det sidste.

The trails and the trees

Vi er kommet afsted uden vagter. Vi tænkte ikke over det og de så nok ingenting. Det er så rart ikke at have en brummende jeep i baggrunden af alting.

Fernanda styrter efter et par km. Og hendes arm ser virkelig sær ud. Den må være brækket. Knoglen sidder helt forkert. Hannah kører tilbage efter hjælp. Fernanda rykker armen på plads og den ser pludselig helt normal ud igen. Det var mærkeligt!!

 

Sejt at hive sin arm på plads igen. Tre vagter kommer løbende og vi får afblæst situationen. Måske skal vi nu alligevel have en ambulance til de tre mænd der ikke kan få vejret. Fernanda må desværre tilbage. Den er måske ikke brækket, men den gør ondt og hun kan ikke fortsætte. Vi går tilbage, flokken samles igen, Søren og Fernanda er tæt på hotellet og vi vender om og kører videre. Der går kun et øjeblik, så kan vi hører jeepen i hælende på os. Hmm…det var en skam. Nu var her lige så stille.

Room with a view!

Louise er den næste i mudderet. Denne gang kan hun vælge mellem ud over kanten og en klippe. Hun vælger igen det sidste og ender med et knæ en halv gang større end det andet, en blå arm og så det løse. Men ellers går det godt. Hun fortsætter.
Det er et af de smukkeste steder at køre. Svært at få ind i det lille kamera. Vi kører ind og ud af bjerget, møder en håndfuld lokale hyrder undervejs og har udsigt ned i dalen, hele vejen.

Vildt, så stort det er!

Nice!

Skriv en kommentar