Mine sponsorer Bjergkæden Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Sportsdag

Vi triller cyklerne ned af de 8 km rent og stort smil. Kort pitstop på cafeen og så hen til skolen, hvor sportsdagen er i fuld gang. Vi kommer lige til finalen i 4×100 m. løb for piger, længdespring og tovtrækning. De fire huse Bears, Ibex, Wolf og Eagle med børn fra 0. til 4. klasse kæmper hele dagen om at være de bedste og stærkeste. 300 af dem. Meget glade, meget stolte og meget sjove.
Vi får lov at være med i tovtrækning og bruger tiden på at heppe, tale med børnene, skyller vand ned, er dækket i solcreme og koger i de 38 graders varme, på sportspladsen.

Run!

Pokalerne bliver delt ud, skolens bedste atlet er en pige fra Wolf house. Khurram speaker og beder drengene om at komme op på beatet.

Med nogle lidt andre ord…

Sportsday...

Roommate Monika and I with competitors from the Bears

The audience takes a break, by Monika Rüther

Kl er mere end halv fem, inden vi kommer på cyklerne igen, os der skal cykle op. Det bliver mørkt i løbet af 1½ times tid, så det er da nu vi skal afsted.
Tænker at jeg gerne vil tage den med ro, for at spare benene. På den anden side, kan det være lidt svært, når det er ren stigning i en time. En håndfuld jeeps med dem uden cykler, overhaler os tidligt på stigningen, Dampene fordufter og det er igen ikke ren diesel jeg indånder.
Det går overraskende godt. Det hjælper på hele mit system, at temperaturen ikke længere er i 30’erne, men nu nærmere i starten af 20’erne. Næsten lidt køligt er det blevet, som solen hænger lavere og lavere. Den skinner mellem træerne, men jeg kører i skygge og den har ikke længere den samme kraft som for et par timer siden.
Det er en ren fornøjelse at køre turen nu. Har endda pulsen liggende i zone3-4 hele vejen. Helt vildt. Ser efterhånden ud som om jeg er bedre kørende end sidste år. Dejligt. Måske er det cyklen der gør det : )

Skriv en kommentar