Mine sponsorer Niner Riemann P20 29\\\\\\\\\\\\\\\'er Bike Shop

Nye spor i sigte

Nyt land og splinternye spor har været denne uges tema. Eller…altså ikke nye på den måde, men nye for mig. Inden jeg kom til de nye spor, begyndte min uge i selskab med Line P. Line Lir, kan man faktisk også kalde hende nu. Sidst jeg så hende, var hendes cykel slidt helt i bund. Denne gang kommer hun rullende, på en carbonsag, der har fået den helt lange tur på lirfabrikken. Men lidt lir skal der vel også til, når man lige har vundet VM-bronze i Mtb-O. På den lange distance selvfølgelig. Hun er for cool. Og brandhurtig. Så tillykke igen Line : )

De følgende dage i den her uge er blevet brugt på at køre rundt og rundt og frem og tilbage en masse gange i Grib Skov, for at finde spor og binde dem sammen. Jeg bliver så glad når der dukker sådan et jomfrueligt (for mig vel at mærke…) og friskt spor op for hjulene af en. Når man så oven i købet kan få det til at hænge sammen med noget man i forvejen kender, vil lykken ingen ende tage.

matthew-og-lone-sept-08.jpg

Matthew og jeg på vej fra Teglstrup Hegn i søndagssolskin.
Billede udlånt af Bo Skakke

“Hvorfor er det at hun ikke bare downloader nogle spor og ruter fra Mikkel’s mtbtracks.dk og ser hvad der sker i den skov, inden hun kører ud?”, vil den opmærksomme mtb-rytter måske spørge. Det kunne jeg selvfølgelig gøre, men så ville jeg ikke have fornøjelsen af at tro, at jeg opdager nye spor i et væk ; ) De her spor, er nu godt kørt til, så der er nok en enkelt eller to andre end mig der har fundet dem. Leif den Lykkelige havde jo også opdaget Amerika, inden Colombus kom anstigende og synes han opdagede det hele, men der blev da gjort en vældig stads ud af det alligevel…Men lad det nu ligge, for jeg blev så glad for, at der nu er forbindelse hele vejen hjemmefra og rundt i skoven i indtil flere timer, uden at se det samme to gange. Ditte og Matthew var med rundt på den nye bid, her forleden. Fabelagtig tur, godt flow, godt vejr, gode ben og god fart : )

teglstrup-hegn-08.jpg

Bo og Matthew på svampejagt i Teglstrup Hegn. Et lidt uldent telefonbillede.

Idag er Teglstrup Hegn blevet checket ud. Fra Hillerød, ud forbi Esrum Sø over Tikøb og Gurre og så er vi der næsten. Vores tremandstog kører for fuld pedal op af landevejen, som sidder vi på 6,5 kg’s Cervelo’er. Det gør vi ikke. Vi sidder selvfølgelig på vores mtb’s og glæder os til at komme af landevejen og ramme en dødinteressant, afmærket rute deroppe i skoven. Vi finder skoven, en sti ind til sporet og de blå pletter. Hmm…jeg ved ikke med jer andre der har kørt deroppe i hegnet, hvad i synes. Vi syntes den var grumme kedelig. Den er vidst lavet af en landevejsklub den rute der. Det sjoveste vi fik kørt, havde ingen blå pletter, så vi cruisede rundt i et stykke tid, kørte det vi kunne finde og da Bo havde taget sit billede af en gigantisk fluesvamp, vendte vi næsen hjem af asfalten igen. Solen skinnede hele dagen, vi fik kørt en masse km, nu har vi set det spor og det behøver vi nok ikke gøre igen ; )

fluesvamp.jpg

Nogen har taget en bid…er det en myresluger? Udlånt af Bo Skakke

En kommentar til “Nye spor i sigte”

  1. Bo S siger:

    Ja, det var en super tur. Jeg spiste og sov resten af dagen… Hmm. Faktisk en hel normal søndag for mig… :-)

Skriv en kommentar