Grandma Bettie
Deon bor i Jansie og Deons hus. Jansie hos Linda og Hermanus, sammen med Elbie. Det sidste rum bliver fyldt op med Lindas søster og mand imorgen. Jeg rykker op til Grandma Bettie, oppe på bakketoppen for at sove. Går i seng i Betties hus, da hun selv er gået til køjs. Fra mørket med en stemme der lyder præcis som Hermanus’, fortæller hun hvor det kolde vand står, om jeg er sulten og at jeg må sove godt.
Håndtaget på toiletdøren sidder i øjenhøjde og jeg føler mig som en pygmæ. Badeværelset er fyldt med grandma stuff. Små flasker parfume, hæklet grønt dækken til toiletsæde låget og håndklæder som jeg husker dem fra 70’erne.
Sover som en baby, vågner ved vækkeuret 6.30. Lukker øjnene et sekund og kl. er 7.
Grandma Bettie
Hendes grå hår er redt lige op i luften, solbrændt på den gode måde og hendes 82 år ligner mere 72. Vi mødtes sidst jeg var her, men ikke længe og jeg husker hende kun svagt. Hun berettet om familien og vennerne, mens hun steger pølse og laver grød. Hun gider ikke arbejde mere og taler om husarbejde. Hun vil hellere nyde sit liv. Hun vil heller ikke have tjenere længere, for hun gider ikke have nogen rendende. Hun vil kunne tage af sted når hun vil og komme hjem når hun har lyst. Hun lægger et drevent ’maan’ i slutningen af hver sætning. Og dem er der rigtigt mange af. Som en rigtig grandma skal, minder hun mig om hvert 2. minut, at jeg skal drikke min kaffe mens den er varm, hun synes jeg spiser for lidt og så taler hun så mine ører er ved at falde af. Der er mange historier i hende…
21. januar 2012 at 22:45
Hi Lone
Som altid dejlige velskrevene rejsebreve fra dig, kan du cykle i fred for vilde dyr
Hilsen fra Jens