Landing…
Jansie og jeg sætter igen gang i den blå pick up. Afsted for at møde hendes nye famile. Hele svigerfabrikken. De er installeret på et campsite i nærheden. Vi bumler ned lerede, hullede grusveje. Ned til floden, hvor teltene er spredt ud mellem træerne, på grønt græs og med udsigt til den kæmpestore klippevæg, der rejser sig fra vandet og lodret op i luften. Aftensolen rammer de gule klipper og det ligner guld. Godt sted de har valgt her.
Jeg forsøger at hitte redde i navne, steder og funktioner på den store famlie, der kommer alle steder fra. De fleste bor i Freestate oppe nordpå, men også et par stykker i Namibia og en del i hovedstaden Pretoria. Onkel og tanke holder får på en gård i Namibia. En anden onkel og nevø har en dyrepark oppe nord på. De har her til morgen fået et kuld hvide løver. Deons dobbeltgæner – hans bror, bor også et sted oppe i nærheden af Johannesborg. Børnene bader skidtet af i floden, med klippevæggen, inden de går til køjs i teltene rundt omkring os og vi drikker et glas vin, inden vi bumler over stok, sten og hullede grusveje, hjemad igen, til Elbies kødgryder.
Står ud af bilen og mens Jansie kører den i laden og lukker porten, står jeg og lander rigtigt midt i alle duftene. Laden ligger hvor den gjorde sidst, selv himlen er klar og stjernerne er spredt ud i et omfang jeg ikke har set så ofte, men som det så ud, sidst jeg var her. Jeg kan se Elbie gå forbi vinduet i køkkenet, appelsintræerne står på rad og række og omgiver gården helt. Alt er som jeg husker og jeg må tænke igen, at det er godt at være tilbage : )
