If it aint broke, don’t fix it
Endelig har jeg igen fået noget ordenligt at sidde på. Har i alt for lang tid, kørt på de her to gennemslidte SLR sadler. Både på Scott’en og på min landevejscykel. Tænkte at jeg skulle prøve noget nyt og fik mig en Toupé fra Specialized. Vendte efter to ømme ture tilbage til mine gråslidte og hullede gamle sadler. Gad vide om jeg nogensinde lærer det? Jeg håber stadig. Er i hvert fald kureret for at skifte sadlen ud.
Den var ellers liret, den der hvide sag. Men nu bor den på Morten Laustens cykel. Han havde en SLR saddel der var ligeså øm for ham, som Toupé’en var for mig. Vi gjorde en lykkelig byttehandel. Alle er glade og nu sidder der igen en frisk SLR 135 gr. på i hvert fald den ene af mine cykler. Fantastisk saddel. Tænk at man kan sidde så godt på noget der ser så mashocistisk ud.
16. september 2008 at 06:00
Hey Lone, godt at høre du er vendt tilbage til SLR’en, det er den eneste der holder!!! prøvede det samme som dig, men vent tilbage til SLR’en. Håber bare på at købe et nyt snart, den gamle er godt slidt.
Hvordan går forberedelsene til det store løb?
16. september 2008 at 21:23
Dejligt med en ven i saddelverdenen
Jeg har så fundet en fyr i Tyskland som kan give din SLR nyt skum + skind på inkl. fragt retur for 20€. Så kan den også lige leve en sæson mere.
17. september 2008 at 07:32
Hvad er det du siger!? Han lyder da som en vaskeægte supersaddelven. Slår jeg op i Die Gelbe Seiten under SLR eller kan jeg købe hans adresse af dig? Tak for det, Kristian
17. september 2008 at 07:34
- Og David, – Mange tak, det går fremragende med forberedelserne
Lyder som om du også skal have fat i Kristians saddel pusher 