Lonesand.dk

16.09.11

Nu er valget i Danmark nok afgjort, men vi ved ingenting. Her er ingen internet, så kan stadig gå her og håbe på det rigtige resultat. Det er også helt ligemeget lige nu, for nu er løbsdag endelig kommet!

Uanset hvilken regering vi har I DK, har det været en helt spektakulær dag. Vågnede flere gange I nat og tænke over, om det regn der haglede ned på bliktaget, har tænkt sig at stoppe, før vi skal på cyklerne. Vi står op…det regner stadig. Spiser morgenmad, – som til alles overraskelse, er der kl. 7, som de har lovet, – nu regner det lidt mere. Er du rigtig klog det bliver koldt på toppen af det pas. De siger det sner på toppen.

Men der er 1,5 times jeep tur, inden starten går, så det kan nå at klare op endnu. Og det gør det faktisk!! Solen skinner, da vi binder cyklerne af ladet på jeepen. Hvor meget og hvor lidt tøj…? Det er varmt nu, men der ligger sne på toppene rundt om os. Det gjorde der ikke sidst vi var her, for en uge siden. Det kan skifte superhurtigt, så det kan sagtens regne oppe på ruten. Der går alligevel en rum tid, inden vi når helt derop.

Regnjakke, vest og ekstra handsker, energibarer og gel’er I lommerne og så er jeg vel egentlig klar. Hele holdet, – ja, faktisk alle i feltet, har nye t-shirts på. Der er lavet superfine løbstrøjer til alle hold. Fik dem igår aftes, da der blev budt officielt velkommen, ministeren fik sig også en velkommen til cykelland og alle ryttere blev præsenteret. For et par dage siden, fik vi en ny ud af trykken, folder hvor alle ryttere er præsenteret med en kort profil. Er du vimmer nogle resultater folk har I rygsækken. Det er nogle hårde bananer vi skal køre imod. Til gengæld også rigtigt fint at vide hvem der ved hvad om hvilke løb. Der bliver byttet mange gode løbsinformationer I løbet af de næste dage.

Men altså…de her t-shirts sidder klar på os og klar til at køre opad. Tims dæk eksploderer. Fem minutter til start! Han løber efter nyt. Jeg spørger Khurram, om vi kan udskyde starten 5 min. Nu er vi jo stadig i Pakistan, så han fortæller at der er da mindst 15 min. til start. Nåh ja. Hvad havde jeg forestillet mig? Hvorfor mon vi har troet, at starten ville gå til tiden. Fjollede danskere…; )

Starten går! Endelig er vi afsted ud over mudderbankerne, over broen der ser ud som om den er ved at falde fra hinanden og så går det opad de næste 25 km. Op til 4200 m. igen.

Denne gang er hovedet vænnet til højden, så oplevelsen er helt en anden. Stadig benhårdt. Og så er der den her sne, der er faldet inat. Det er SÅ FINT! Hele vejen har jeg udsigt til Himalayas bjerge, dækket I sne. Det er da helt vildt fantastisk at køre rundt I. Det må jeg sige. Så er det ok, at det er lidt svært at trække vejret. Har desværre ikke kameraet med, så jeg lagrer billederne indvendigt og I må selv ned og kigge på bjergene, en dag ved lejlighed : )

Det her regnet hele natten. Mudderet og vandet står om ørerne, ved 6 km., da det første dybe vand krydses. Ved 7 km. er jeg I til knæene og jeg det er slut med at kunne mærke tæer og underben.

Tim og jeg følges et stykke, han stikker af og jeg kan ikke hænge på. Line er et stykke længere fremme. For lidt siden, så jeg hende kun 50 m. foran mig. Alt for tæt på. Det er meningen, hun skal I mål lang tid før mig. Hun burde være hurtigere end mig på den her etape. Nogle sving længere fremme er hun trukket fra og alt er igen som det skal være. Jeg tramper videre så hurtigt det nu kan lade sig gøre. Jo længere op jeg kommer, des mere glad bliver jeg for at vi har været her før. Hovedet har det fint og øjnene sidder hvor de skal. Sikke fedt det er. Der er 25 km. Til vi drejer fra. Jeg nærmer mig. Pludselig kommer der en rytter imod mig. Og en til. Hmm…ruten er lavet om. Enten skal vi til toppen og vende eller også skal vi ned til floden og vende der. Det første er klart den mest tiltalende lige nu. Den anden løsning kræver en ny stigning, op til passet, bare fra den anden side. Henrik kommer flyvende ned, som en af de første 7-8 stykker. Line kommer lidt senere og så Tim. Det er godt. Vi er da ikke helt bagud.

Jeg får overhalet nogle stykker på vej op, når toppen uden at gå helt I stykker og får den glædelige nyhed, at ruten vender her. Så er det bare nedad!!

Hvor er det godt! Jeg kan skrive en hel roman om hvor fantastisk det er at køre ned af et bjerg, men det kan også koges ned til, at det må være lykkepiller gange 1000!

Kommer I mål midt I feltet, som 6. kvinde. Det må jeg være tilfreds med. Henrik er inde som 5. mand, Line som 4. kvinde og Tim som 11. mand. Dejlig tur, helt sikkert. Og sikke en udsigt. Smukkere end set fra Shark’en  før. Wauw.

Skrevet søndag, 25. september 2011 kl. 20:12. Gemt under Pakistan og Himalaya, Sidste nyt. RSS 2.0-feed. Skriv en kommentar eller send et trackback fra dit eget site.