Sportsdag er jubeldag, – for de fleste
Det er stadig hviledag og vi er på vej til skolen, for at være med på den årlige sportsdag. Det var i går og det var en fin, fin dag.
Børnene er delt i fire grupper. Løber 50 m. 100 m., længdespring, tovtrækning og alt det samme som børnene gør her. Kjolerne flagrer og de bare tæer eller klipklapperne arbejder så hurtigt de kan, for at nå den anden ende først.
Sportspladsen ser ikke ud af meget, når man er vant til danske idrætspladser. Men den kan bruges til det hele og entuisiasmen og konkurrencerne er ligeså meget på kogepunktet, som den ville være på en dansk skole. Vi bliver delt på hold og bruger cykelkræfterne på tovtrækning nede i gryden, på sportspladsen, hvor temperaturen vel efterhånden har sneget sig op over de 30 grader. Jeg er bl.a. på hold med præsidenten for cykelunionen. En stor mand, et godt stykke over 100 kg. Cykler tror jeg ikke han gør, men han har en klar strategi om hvordan man vinder tovtrækningen. Vi var desværre ikke i stand til at føre den ud i livet, så vi ender med den korte ende af tovet i 3 ud af 4 af de træk vi var ude i.
Imens vi trækker tov, er Henrik gået kold på græsplænen i skyggen af skolen. Han har fået hevet sig en bakterie til. Han spiste ingenting og var stort set sovende hele dagen. Når det nu skal være, er det en heldig dag at gå kold på. Stadig et par dage at komme sig I, inden det går løs med konkurrence og en masse op af bakke kørsel.
Idag er han heldigvis oppe og spisende igen. Nu er det så bare at det regner både katte, hunde, æsler og det hele. Det klarer dog lidt op derude, så mon ikke der er en lille håndfuld, der sætter sig på cyklerne inden så længe.









