Mine sponsorer

Bjergkæden

Oakley

P20

H12

Det regnede, det blev tørvejr, H12 blev kørt og lidt glad har man vel lov at være, når man kommer ind og klokken har passeret 21.

Efter sidste runde - taget af Henrik Storgaard

Sidste år gik jeg rundt i Afrika, da H12 blev afviklet. Meldinger fra højre og venstre fortalte, at der næsten ingen grænser var for, hvor fantastisk arrangementet havde været. Det var faktisk så godt, at det var lige før jeg ønskede mig hjem fra de varme lande til Istedrød Højskole der i maj. Det skete godt nok ikke. Til gengæld fik jeg chancen for at se det helt med mine egne øjne og mærke det på min egen krop i år.

Og de havde jo ret alle dem der sagde det var godt. Det er lige sådan en 12 timers rute skal være. Sjov og  udfordrende nok, til at holde en vågen hele vejen. Jeg har ikke kørt 12 timers solo før, så jeg var lidt spændt på om jeg kunne følge med på tempoet. Det var da også højere, end når der køres 24 timers, men det er også overstået på den halve tid, så det er jo fair nok. Godt var det i hvert fald. Tak for kampen og tak for et fremragende arrangement til Hustlerne.

E-Foqus får igen point for opbakningen og tak til Uffe Lauridsen for hjælpen. Han må da være verdens mest rutinerede cykel-løbs-hjælper. God er han i hvert fald!

Skriv en kommentar