Elephant Highway
Holy Moly! 4 elefanter står og spiser træer, da jeg drejer til højre af hovedvejen, som vi forlod for at komme til camp igår. De er 15 meter væk og de drejer hovederne efter mig, da jeg er ud for dem. Jeg tør ikke stoppe for et foto. Er du gal de er tæt på. Vildt! Og igen. En ny flok står lige der og hiver akacietræerne fra hinanden. Akacietræerne er dem med 6-7 cm. lange torne. De bliver ikke rigtigt fordøjet indeni en elefant og derfor kører man udenom og ikke igennem elefant- efterladenskaber på vejen. I hvert fald når man er på cykel.
Elefanter paa vej vaek...
Nu er der en hel kæmpe flok i vejsiden. Hunner med unger. Jeg fisker kameraet frem. Har ingen planer om at stoppe. Der er vel 15 af dem og de er igen ikke mere end 10-15 m. fra vejen. Lige før jeg når dem, kommer en af vores to lastbiler forbi. De bliver bange og ser ikke glade ud. Jeg ved ikke meget om elefanter, men det er helt sikkert ikke et godt tegn, når de de begynder at blafre med ørerne og sige lyde. Jeg lister forbi så stille jeg kan og er lettet over at se dem vende om og mase sig gennem bushen i den anden retning.
Elephant Highway – som denne sektion hedder, lever da op til sit navn her fra morgenstunden af.
Asfalten er ujævn og fyldt med store huller. Vejen her er ikke beregnet til tung trafik, men de seneste år er trafikken der normalt gik gennem Zimbabwe blevet tvunget udenom og kører nu her. vejen bliver slidt hurtigere end de kan nå at reparere den. Resultate er at vejen på nogle stræk i virkeligheden bare er en smule asfalt mellem hullerne. Selv lastbilerne vælger at køre ved siden af og ikke på vejen.
De advarer os da i det mindste her i Botswana
En giraf kommer ud på vejen. Den er langt væk, men den stopper og står nu og kigger ned af vejen, der i lyset, fra himlen bag den. Jeg cykler alt hvad jeg har lært for at komme nærmere. Den bliver ståede lidt og så gynger den langsomt videre over vejen og tilbage i bushen. Da jeg kommer frem er den forsvundet. De her store dyr lister omkring og forsvinder, som om de ikke har lavet andet hele deres liv. Fin var den. Der er nu noget særligt over vilde dyr der bare går omkring på vejen hvor man cykler ; ) Møder lidt senere en spisende bavian i vejkanten. Den har ryggen til og drejer hovedet da jeg cykler forbi. Jeg hilser, men den reagerer ikke rigtigt.
Her er bush og ingenting andet. Masser af fred og ro. Ingen mennesker og trafikken er begrænset på denne påskemandag. Omkring 105 km dukker en tankstation og butik op. Udvalget er noget anderledes end vi er vant til. Her er en fryser og masser af køleskabe. Wow, man kan få is og kolde vand. Fantastisk. Fylder lidt ekstra i camelbak’en og tager de sidste 55 km til dagens bushcamp.
