En af de lange…
april 5.
Nåede ikke starten af ryttermødet igår, så jeg har heldivis ikke hørt at det er downhill hele vejen til broen v. 33 km. Det er ikke downhill. Det er rullende bakker så både op og ned. Perfekt, når ikke man regner med at det går nedad. Tidlig frisk morgen, solen på vej frem og der er skov på begge sider og bjerge ude i horisonten. Det blir ikke meget bedre. Allan og Taryn kommer forbi mig. Vi når broen ved 25 km. De sidste 8 km er åbenbart forsvundet…Og så skulle det være stigning herfra. Det stiger også, men i virkeligheden fortsætter dagen med de her bakker op og ned. Mest op. Og endnu mere op som min mave begynder at gå i stykker igen. Jeg har reddet mig et eller andet igen, så hver gang jeg spiser får jeg ondt i maven. Det er ikke så heldigt, for jeg har mistet appetitten og spiser ikke ordentligt. Det kræver ikke den store eksamen for at regne ud at man så går kold på et tidspunkt. Indtil frokost går det ok. Jeg nyder at køre for mig selv og rammer uventet frokosten ved 72 km. 8 km. for tidligt. Hvis de også har skåret 8 km. Drømmer om at der også mangler 8 km i sidste ende, men det er vidst at være en tand for optimistisk.
Klemmer en dunk lyserød energidrik og en skive brød med agurk og ost ned. Ved det er for lidt, men jeg fylder lommerne med energibarer og håber de kan bringe mig de sidste 80 km. til mål.
Lokal 3x34
Den kølige morgen er væk forlængst og erstattet af varme og fugt. Det går op igen. Sveddråber løber fra hjelmen, ned af panden og lægger sig på mine øjenlåg. Cykler så langsomt at fluerne kan følge med og flokkes om mig. Jeg må være enhver flues drøm med cykeltøj der ikke var helt tørt da jeg tog det på imorges og nu cykler i 40 graders varme på 6. time. Ved denne tid skulle jeg have været igennem et par energibarer, men jeg har ikke spist en eneste. Kan ikke få noget ned. Utroligt nok at det kan lade sig gøre at tænke så kortsigtet. Jeg ved jeg kommer til at gå kold og det gør jeg så på vej op af en af de længste stigninger på dagen. 30 km igen og jeg kunne lægge mig ned lige her og sove. Klemmer en bar ned og kommer afsted igen.
Det er søndag og familier kommer forbi i deres bedste tøj, på vej til kirke. Det får min opmærksom fra cyklen et øjeblik, når de allesammen hilser og i det øjeblik jeg passerer når at spørge hvor jeg kommer fra og hvor jeg skal hen, hvordan jeg har det, hvorfor cykler jeg og fjorten andre spørgsmål. Råber et par svar tilbage og har nu arbejdet mig ned til at der er 27 km tilbage. Paul indhenter mig og fortæller at camp er 7 km. før forventet. Ha! Fantastisk! Så når jeg sikkert også i mål denne gang : ) 20 km. tilbage.
Stop på vejen...
Graeme indhenter mig og vi følges resten af vejen. Han er op for en pause og jeg får en energibar mere ned, på en træstub i vejkanten. Med den og Graemes selskab går de sidste 20 km. flyvende. Teltet op og en lur inden aftensmaden. Fantastisk liv det her! Imorgen når vi Lusaka og en ny hviledag venter. Ahh…: )
