Jeg rykker fire felter frem
April 4.
Venstre løbesko bliver pensioneret her til morgen da jeg får klemt Aircasten ned i cykelskoen. Det ser ud som om venstre sko er helt ny. Højre sko ikke helt så ny.
En ny og en gammel...
To cykelsko og det føles som om jeg kan cykle igen. Jeg kan stå op (noget af tiden) og bruge begge ben igen.
Starter tidligt og alene ud af camp til et landskab der ser anderledes ud end de sidste mange dage. Kølig og overskyet morgen og det høje græs i begge sider, får det til at føles som om jeg kører gennem en tunnel. Jeg klatrer og får udsigt til bjerge bag bjerge ude i horisonten. Er du gal en masse plads de har her. Tiden og kilometerne flyver afsted og jeg har det hele for mig selv hele morgenen. Paul kommer op på siden af mig og tempoet går i vejret. Han står af ved næste cokestop. Tim kommer op lidt senere og tempoet går op igen. I korte perioder kan jeg træde til og det gør stadig ikke ondt. Lutter gode tegn. Selv kvalmen og mavekramperne er væk og det bliver første dag uden regn, mens jeg sidder ude på ruten.
Dagen er helt klart noget særligt på ankelfronten. Benene er lige lange igen og jeg får ikke ondt i hele venstre side af at sidde skævt på cyklen. Min saddel er igen behagelig at sidde i og jeg har idag haft en rytme i trådet, jeg ikke har mærket i ugevis.
Endelig rykker jeg fremad og dagens 145 km. er trådt i løbet af en hurtig og fin dag.
