En halv dag i cykelhimlen
23. Marts
Får et lift med frokostlastbilen fra morgenstunden og passerer de andre på dagens første 54 km i løbet af en times tid. Min ankel er øm og jeg besluttede at give den en halv fridag. Hakker tomater og løg til tunsalaten, inden jeg synes jeg kan tillade mig at stikke af. Kommer musik i det ene øre og står på cyklen, derfra hvor de andre stopper for frokost idag.
Endelig en dag helt alene. Jeg har asfalt under scott’en og grønne bjerge omkring mig, 41 km til mål og på de sidste 20 km kan jeg se frem til ren stigning. Der er forsvundet en god del modstand efter jeg har skiftet mine 2.0 dæk ud med 1.5, så på trods af at jeg ikke flyver afsted, føles det næsten sådan.
Dagen bliver en fabelagtig tur gennem landsbyer, der bærer præg af lastbiltrafikken der kører igennem og børn der siger “Goodmorning teacher” når jeg kører forbi og så det her landskab. Majsmarker, temarker, rismarker, solsikkemarker og bjerge. Der er nok ikke nogen rigtig god grund til at lægge marker på stejle bjergsider, så de er grønne af buske og træer. Akacietræer og tornebuske.
Taryn er den første fra konkurrencefeltet der indhenter mig. Hun bliver hængende lidt, inden hun stående trækker væk op af bakkerne. Jeg bliver siddende i sadlen og drømmer om den dag, jeg kan gøre det samme igen.
Og der forsvinder hun op af vejen...
Imorgen krydser vi grænsen til Malawi. Sidste fulde dag i Tanzania. Stopper og kigger mig tilbage, halvvejs oppe af en af stigningerne. Efter et par måneder i Afrika har jeg efterhånden vænnet mig til at kunne se langt, men alligevel… Herfra hvor jeg står er udsigten noget særligt. Kan ikke engang tage et billede. Det vil aldrig kunne være der. I bliver nødt til selv at komme forbi.
Lokal dreng med sin mors tørrede svampe
Kører idag ind i campen før de fleste. Taryn har været inde i lang tid. Allan og Frank er lige kommet. Idag var kun en halv dag, men alligevel. Det skal nok komme til at virke det her!
